1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Nissan JUKE-R NISMO med næsten 600 hestekræfter
3

Nissan JUKE-R NISMO med næsten 600 hestekræfter

Nissan JUKE-R NISMO med næsten 600 hestekræfter
0
3

På dette års Goodwood Festival of Speed i England offentliggøres den nye Nissan JUKE-R NISMO, der forventes at kunne accelerere fra 0-100 km/t på under tre sekunder!

Når man hører de to ord Nissan og NISMO i samme sætning, er man godt klar over, at det altså ikke længere er for sjov, og at der er mange hestekræfter i spil. Imens den gamle Nissan JUKE-R gjorde brug af en GT-Rs 3.8-liters V6-motor med 545 hestekræfter, forventes den nye JUKE-R NISMO at gøre brug af den nuværende GT-R NISMOs motor, der yder hele 595 hestekræfter – og formentlig endnu mere til.

0-100 km/t på under 3 sekunder

Den nye Nissan JUKE-R NISMO vil altså kunne accelere fra 0-100 km/t på omkring og formentlig under tre sekunder. Med andre ord bliver den enormt hurtig og kan rende fra de fleste biler, hvadend det gælder acceleration ved lave eller høje hastigheder. En estimeret topfart på omkring 330 km/t.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Nissan har sendt ovenstående teaser af den nye JUKE-R NISMO, og ud fra den at se er man i hvert fald ikke i tvivl om, at man ikke har med en normal Nissan JUKE at gøre. Den nye NISMO-variant ser nemlig enormt aggressiv ud i form af den dybere og skarpere frontkofanger samt bredere chassis. Forvent fire enormt store alufælge, hård og lav affjedring samt LED-lygter.

Interiørmæssigt forventer vi som i enhver anden NISMO-udgave et FIA-specificeret bur, skålsæder og rat med paddleshifters til den 6-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Prisen? Den tør vi ikke tænke på, før den nye Nissan JUKE-R NISMO offentliggøres den 25. juni på dette års Goodwood Festival of Speed.