1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny BMW 4-serie Gran Coupé
0

Ny BMW 4-serie Gran Coupé

Ny BMW 4-serie Gran Coupé
0
0

BMW har netop offentliggjort den nye 4-serie Gran Coupé, som vil få debut ved Geneve Motor Show i næste måned.

Gran Coupé-modellen er mere praktisk end den almindelige 4-serie. Bagagerummet er vokset med 35 liter til 480, der er nu fire døre frem for to og der er kommet bedre loftshøjde. Faktisk kan bagagerummet forøges til hele 1.300 liter, hvilket betyder Gran Coupé-modellen er den mest praktiske i klassen, firedørs premium coupé. Dimensionerne ift. den almindelige coupé er dog komplet uændret!

Længde: 4.638mm
Bredde: 1.825mm
Akselafstand: 2.810mm

De to ekstra døre og en forstærket struktur betyder, at Gran Coupé-modellen vejer op mod 100 kilo mere end en almindelig 4-serie coupé!

BMW fortæller selv interiøret repræsenterer ergonomi, elegance og et sofistikeret design. Du kan selv bedømme i billedgalleriet foroven, men vi synes bestemt ikke det ser dårligt ud.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Motorudvalget består af de samme motorer til den almindelige 4-serie, hvilket dermed både inkluderer fire- og sekscylindrede motorer.

Benzin:

  • 435i, 3.0 liter, rækkesekser, 306 hk, 12,3 km/l
  • 428i, 2.0 liter, fire cylindre, 245 hk, 15,1 km/l
  • 420i, 2.0 liter, fire cylindre, 184 hk, 15,6 km/l

Diesel:

  •  418d, 2.0 liters, fire cylindre, 143 hk, 22,2 km/l
  • 420d, 2.0 liter, fire cylindre, 184 hk, 21,2 km/l

Alle motorer har den nyeste BMW TwinPower Turboteknologi, og de laver alle sammen op til Euro6-standarden.

Firehjulstræk, xDrive, bliver ved introduktionen kun muligt ved køb af 428i Gran Coupé eller 420d Gran Coupé.
Standardudgaverne af 4-serie Gran Coupé har alle en sekstrins manuel gearkasse, men man kan tilkøbe en ottetrins ZF Steptronic eller ZF sport Steptronic gearkasse med skiftepedaler bag rattet.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

Priserne og dansk lancering er endnu ikke offentliggjort.