1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Fiat Punto TwinAir
0

Ny Fiat Punto TwinAir

Ny Fiat Punto TwinAir
0
0

Fiat Punto gennemgik et facelift tidligere på året, og nu introducerer den italienske producent en TwinAir-udgave, hvor de klassiske dyder kombineres med avanceret motorteknologi.

TwinAir-teknologien er kendt i mange kredse, og det er fra 500’eren specielt mange har haft glæde af motoren, som nu er videreudviklet til Punto.
TwinAir-mtoroen har sågar modtaget ”International Engine of the Year” prisen i 2011, da den skaber en fornem balance mellem økonomi, miljø og køreglæde.

Pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark A/S udtaler:

”TwinAir motoren er baseret på Fiats højteknologiske MultiAir-teknologi og er meget økonomisk. Den er stærk, og har et højt drejningsmoment takket være sin turbo, og med helt op til 23,8 km/l ved blandet kørsel, kan man komme rigtig langt på en tankfuld brændstof, mens CO2-udledningen holdes nede på imponerende 98 gr./km.”

”Den innovative Fiat Punto TwinAir bliver en selvstændig version i programmet ligesom de tre andre spændende Punto-versioner, Pop, Easy og Lounge, der blev lanceret tidligere på året. Fiat Punto Twin Air leveres både som 3- og 5-dørs og har altid aircondition og 15” alu-fælge som standardudstyr. Alle Punto versioner er kendetegnet af enkelt, sporty italiensk design og et lækkert interiør.”

Du kan allerede opleve den nye Fiat Punto TwinAir hos din lokale Fiat-forhandler i pinsen, og prisen bliver fra 173.990 kr. + levering.

tags: