1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny model fra TVR kommer om et par år
0

Ny model fra TVR kommer om et par år

Ny model fra TVR kommer om et par år
0
0

TVR starter så småt op igen og forventes at lancere en ny model på markedet i år 2017.

Man har ikke hørt meget til britiske TVR de sidste 10 år, efter de blev opkøbt af russiske Nikolay Smolensky. Den sidste model Sagaris rullede af samlebåndet i 2006, og mange var oprevede af netop dette. Til de oprevede kommer her en god nyhed, for TVR skiftede i 2013 ejer og var nu tilbage i britiske hænder under en række forretningsmænd.

Og planerne hertil er at lancere en ny sportsvogn i 2017. Faktisk delte de over julen et billede af det, som man umiddelbart skulle tro var den nye model. Det er det ikke. Det er derimod en lettere bearbejdet version af en tegning, som bilmagasinet Autocar bragte tidligere på året. TVR meddeler dog, at de gjorde brug af billedet for at lokke flere købere til og for alligevel at give en idé om, hvordan den nye TVR kommer til at se ud.

Læs også:  Toyota afslører ny generation Land Cruiser

Den nye model kommer i høj grad til at minde om de tidligere TVR-modeller, og det vil sige mange runde former. Under motorhjelmen finder vi en Cosworth-designet V8-motor, og det bliver formentlig den samme 5.0-liters som er set i den nye Ford Mustang. Den yder 422 hestekræfter, og en eventuelt variant af denne motor i den nye TVR vil formentlig få op mod 470 hestekræfter i stedet for.

Motoren skal spille sammen med et nyudviklet baghjulstræk og en 6-trins manuel gearkasse, som bør sende den fra 0-100 km/t på omkring fire sekunder. Den nye TVR kommer nemlig ikke til at veje mere end blot omkring 1100 kg. Interiøret forventes at blive rettet mod føreren, så den nye TVR for alvor vil føles som en rigtig ”driver’s car”.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Det mekaniske design kommer fra Gordon Murray Design, forkortet GMD, der har hovedsæde i Shalford, Surrey i England. De kommer til at gøre brug af GMDs unikke iStream-udviklingsproces, der simplificerer hele byggeprocessen enormt meget ifølge TVR selv.

TVR starter småt op, og alligevel er alle modeller for 2017 udsolgt. 250 personer lagde depositum tidligere på året og kan se frem til at modtage deres model i 2017, hvorimod senere depositumlæggere først vil få glæde af deres i 2018 eller senere. Et sådant depositum består af 5.000 pund og dermed rundt regnet 50.000 danske kroner.

Herefter forventes op mod 1000 eksempler produceret på årsbasis, og planerne er ligeledes at producere flere modeller, hvoraf de to første allerede er designet. Begge har kun to sæder.

tags: