1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Renault Twingo GT – baghjulstrækker med over 100 heste
0

Ny Renault Twingo GT – baghjulstrækker med over 100 heste

Ny Renault Twingo GT – baghjulstrækker med over 100 heste
0
0

Renault har pillet lidt ved den lille 0.9-liters motor i den nye Renault Twingo.

Faktisk sker det i form af en helt ny model. Den hedder Renault Twingo GT, og der er faktisk en smule “GT” over den. Twingo trækker på baghjulene, og den lille 0.9-liters motor på blot tre cylindre og med turbolader har efter små justeringer fra Renault Sport-ingeniørerne fået 20 hestekræfter mere.

Den yder normaltvis 90 hestekræfter: Twingo GT får nu 110 hestekræfter, imens justeringerne også hæver det maksimalt omdrejningsmoment fra 135 til 170 Newton-meter. De omtalte justeringer er i dette tilfælde blot en opgradering af hele kølersystemet samt nyt motorprogram, og så har gearkassen også fået ny gearing ift. den normale Twingo for at give GT’eren et mere sporty feel.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

PERFORMANCE. Performancefigurerne kender vi faktisk ikke meget til. Den nye Renault Twingo GT forventes at kunne rende fra 0-100 km/t på under 10 sekunder, da den nuværende topmodel med 90 hestekræfter klarer accelerationen på 10.8 sekunder. Topfart omkring de 170 km/t.

Designmæssigt er der lidt mere gods i den nye Renault Twingo GT ift. den almindelige Twingo. Farven er “Piment Orange”, og bagpå har den også fået to frække afgangsrør på udstødningen. 17”-alufælge og en sænkning, forbedret affjedring, speciel ESP-kalibrering samt mere responsiv styring finder vi også.

Klæder den orange farve ikke i bilen, kan du også få den i enten “Profond Black”, “Glacier White” eller “Lunaire Grey”. Interiørmæssigt er der brandet med Renault Sport samt gjort plads til lækre detaljer i den farve, man nu end vælger bilen i.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Renault Twingo GT bliver vist på Goodwood Festival of Speed 23-26. juni.