1. Home
  2. Baggrund
  3. Porsche-direktør overtager rattet hos Volkswagen AG
0

Porsche-direktør overtager rattet hos Volkswagen AG

Porsche-direktør overtager rattet hos Volkswagen AG
0
0

62-årige Matthias Müller blev sent i går aftes offentliggjort som ny administrerende direktør for Volkswagen AG og dermed efterløseren til Martin Winterkorn, der meddelte sin afsked i onsdags. Matthias Müller kommer fra en position som administrerende direktør for Porsche AG, hvilket er en position han ligeledes vil besidde, indtil hans efterfølger er udpeget.

Den fungerende bestyrelsesformand for Volkswagens, Berthold Huber, gav Matthias flotte ord med på vejen, men der er også brug for stærke kompetencer, hvis skuden skal vendes på ordentlig og hurtig vis.

“Matthias Müller er en personlighed med store strategiske, virksomhedsmæssige og sociale kompetencer. Han kender koncernen og dens mærker og vil tilgå den nye opgave direkte og med fuld kraft. Og vi sætter udtrykkeligt pris på hans kritiske og konstruktive blik.”

Voksende skandale

Skandalen skyldes Volkswagen har brugt en snydesoftware i nogle dieselbiler, der skjuler hvor meget de forurener – således har bilerne i virkeligheden forurenet op mod 40 gange mere end lovet. Sagen startede i USA, hvor det blev vurderet sagen drejede sig om 482.000 dieselbiler solgt mellem 2009 og 2015. Senere er skandalen vokset til over 11 millioner biler solgt verden over.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Læs mere om Volkswagen-dieselskandalen her.

I forgårs opfordrede EU-Kommissionen de 28 medlemslande til at undersøge, om der bliver solgt biler fra andre mærker, der på samme måde snyder med de officielle forureningstal.

“Min allervigtigste opgave vil være at vinde tilliden til Volkswagen koncernen tilbage,”

Matthias Müller er ikke selv i tvivl om, hvad hans vigtigste opgave bliver.

“Min allervigtigste opgave vil være at vinde tilliden til Volkswagen koncernen tilbage – gennem skånselsløs opklaring og maksimal gennemsigtighed, men også ved at vi drager den rigtige lære af den aktuelle situation. Under min ledelse vil Volkswagen sætte alt ind på at udvikle og implementere de strengeste compliance- og governance-standarder i hele branchen. Hvis det lykkes for os, så har Volkswagen koncernen med sin innovationskraft, sine stærke mærker og især sine kompetente, topmotiverede medarbejdere en chance for på lang sigt at komme styrket ud af denne krise.”

Volkswagen har lagt 49 milliarder til side

De amerikanske myndigheder vil iflg. flere kilder kræve en bøde på op mod 120 milliarder kroner! Volkswagen har indtil videre lagt cirka 49 milliarder kroner til side.

Volkswagen-aktien har selvfølgelig også lidt under skandalen, således VW’s aktier onsdag var faldet med 33 % siden mandag! I forvejen har været VW-aktien faldet en del, da forventningerne til bilsalget i Kina, hvor Volkswagen sælger over en tredjedel af sine biler, er blevet skruet gevaldigt ned (i 2013 var væksten 14 %, i 2014 var den 7 % og i 2015 forventes den blot at være 3 %). Faktisk er Volkswagen-aktien blevet mere end halveret siden marts! Aktien steg dog en smule i fredags med udsigten til den nye administrerende direktør.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Fakta om Matthias Müller:

Født d.9 juni 1953 i den tyske delstad Sachsen – helt præcist i byen Chemnitz. Han har en studentereksamen, og blev efterfølgende uddannet værktøjsmager i Ingolstadt hos Audi AG, mens han også har studeret datalogi på ingeniørakademiet i München.

Efter han havde færdiggjort sin karriere gjorde han uddannelse hos Audi, hvor han i 1984 fik ansvaret på afdelingen for systemanalyse og i 1993 blev udpeget som leder af projektstyringen for Audi A3. Blot to år senere overtog han den komplette ledelse af produktstyringen hos Audi, SEAT og Lamborghini.

I 2007 blev Matthis Müller leder af produktstyringen for Volkswagen koncernen og udnævnt til generalfuldmægtig for koncernen. I 2010 blev han administrerende direktør for Porsche og medlem af direktionen hos Porsche Automobil Holding SE, mens han i marts 2015 også blev medlem af Volkswagen AG direktionen.