1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Porsche præsenterer Panamera GTS
0

Porsche præsenterer Panamera GTS

Porsche præsenterer Panamera GTS
0
0

Der er mange delte meninger om Porsche Panamera, men nu er Porsche klar med en Gran Turismo model.

Det er den hidtil mest sportslige Gran Turismo, og vil i daglig tale blive kaldt for Porsche Panamera GTS(Gran Turismo Sport).

Porsche Panamera GTS opgraderinger

For at håndtere de ekstra hestekræfter og gøre den endnu mere sporty, så er bremserne opgraderet og karosseriet sænket 10mm.

Derudover er selve undervognen også opgraderet med luftaffjedring og PASM, hvilket iflg. Porsche selv betyder, at den kan begå sig på en racerbane uden at gå på kompromis med funktionaliteten. En af de andre ting som vil kendetegne modellen er anderledes motorlyd.

Motoren

Den 4.8 liters V8 motor er modificeret, så den nu yder 430 hk ved 6.700 o/min. – Det er 30 hk mere end søstermodellerne. Det maksimale drejningsmoment er også steget fra 500 Nm til 520 Nm.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Med PDK-gearkassen og Sport Chrono pakken som er standard på modellen, så er 0-100 km/t klaret på 4,3 sekunder, mens at topfarten er 288 km/t.

Brændstofforbruget er på ca. 9,2 km/l

Eksteriør og interiør ændringer:

Man vil kunne kende Panamera GTS på et mere karakteristisk design ved både fronten, siderne og bagenden samt sorte detaljer.
Indeni er der nu sportssæder, sportsrat og skiftepaddles samt eksklusivt GTS læderinteriør samt Alcantara-overflader.

Prisen i Danmark

I Danmark vil Porsche Panamera GTS være klar til levering fra februar 2012 til en pris på 2.499.420 kr. – Man kan dog allerede bestille nu.