1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Produktionsklar VW Golf GTI Clubsport
8

Produktionsklar VW Golf GTI Clubsport

Produktionsklar VW Golf GTI Clubsport
0
8

Volkswagen Golf GTI Clubsport forbliver ikke blot et koncept, for ved Frankfurt Motor Show viser Volkswagen en produktionsklar model!

VW Golf GTI Clubsport skal markere 40 års jubilæet for Golf GTI. Tidligere har der været en jubilæumsmodel for Golf GTI, da den fyldte 20, 25, 30 og 35 år.

Clubsport modellen udmærker sig ved at være den mest potente Golf GTI til dato. Ydelsen fra den 2-liters firecylindrede turbomotor er 265 hk, og vha. en boostfunktion kan ydelsen hæves til 290 hk i omkring 10 sekunder! Boostfunktionen aktiveres når speederen trædes helt i bund.
Accelerationstiden er nede på 5,9 sekunder med DSG-gearkasse, mens det tager seks sekunder ret med den sekstrins manuelle gearkasse. Topfarten er desuden angivet til 249 km/t med DSG og 250 km/t med manuelt gear.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

Designmæssigt har Golf GTI Clubsport fået nogle aerodynamiske tiltag, der inkluderer en ny frontkofanger, diffuser, spoiler, sideskirts og store flotte alufælge på hhv. 18” eller 19”. Den sorte stribe på siden af bilen er en hyldest til den originale Golf GTI fra 1976.

Indvendig har VW Golf GTI Clubsport først og fremmest fået skålsæder, der viser hvordan rigtig Golf GTI-sæder burde se ud. Nøj de ser indbydende ud! Derudover fanger sportsrattet i alcantara også vores opmærksomhed – bemærk rallydetaljen i form af den røde markering.