1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Sharan får nye motorer og mere sikkerhed
0

Sharan får nye motorer og mere sikkerhed

Sharan får nye motorer og mere sikkerhed
0
0

Volkswagens syvpersoners Sharan har fået en teknisk opgradering, der gør den mere moderne.

Ændringerne omfatter flere sikkerheds- og assistentsystemer, infotainmentanlæg med mulighed for internetbaserede tjenester og nye motorer, der er op mod 15 % mere økonomiske.

Siden Sharan blev introduceret i 2010, er der blevet solgt over 800.000 eksemplarer. Sharan har været Volkswagens svar på en bil med plads, fleksibilitet og komfort.

Udvendigt kan den faceliftede Sharan kendes på nye baglygter med LED-teknologi, aluminiumsfælge i et nyt design og to nye farver(en blå og en rød). Indvendig er der nyt dekor og et multifunktionsrat i nyt design.
Infotainmentsystemet i Sharan er ligeledes nyt og kraftigere processorer, der blandt meget andet resulterer i hurtigere ruteberegne, optimal touchscreen-betjening og højere opløsning på touchskærmen i 6,5”-versionen. Sharan kan desuden bestilles med App Connect, hvor du via ’Mirrorlink’, ’Android Auto´ (Google) eller ´CarPlay´ (Apple) kan benytte dig af Apps fra din smartphone og diverse internetbaserede tjenester.

De nye sikkerhedssystemer inkluderer multikollisionsbremse er blevet standard. Systemet holder bremserne ved en kollision, hvis føreren ikke er i standard til det. Integreret i dette system er også City Emergency Brake, der automatisk foretager en nødopbremsning ved hastigheder på op til 30 km/t. Som ekstraudstyr kan en adaptive fartpilot tilkøbes, mens tredje generation af Park Assist, Blind Spot sensor og elektronisk håndbremse med Auto-Hold-funktion også er iblandt nyhederne på ekstraudstyrslisten.

Motorprogrammet består af to benzinmotorer og tre dieselmotorer – alle opfylder Euro-6-standarden. De to TSI-motorer har 150 og 220 hk, mens de tre nye dieselmotorer yder 115, 150 og 184 hk. De to sidstnævnte motorer har fået hhv. 10 og 7 hestekræfter mere, og kan leveres med en sekstrins DSG-gearkasse, hvor der nu er en brændstofbesparende coastingfunktion, hvor motoren kobles fra, når speederen slippes. Den 220 hk stærke 2,0 TSI er standardudstyret med 6-trins DSG-gearkasse, og den 150 hk stærke dieselmotor fås i kombination med 4MOTION-firehjulstræk.

Den teknisk opdaterede Volkswagen Sharan har premiere ved Geneve Motor Show d.3-15. marts 2015. Den danske lancering forventes at finde sted i løbet af efteråret.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?