1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Skoda fejrer Tour de France med kampagnemodel
0

Skoda fejrer Tour de France med kampagnemodel

Skoda fejrer Tour de France med kampagnemodel
0
0

Skoda hylder dette års Tour de France ved at introducere Fabia som hatchback eller stationcar med en masse ekstraudstyr. 

Fabia Tour de France, som bliver navnet på kampagnemodellen, vil kunne fås med både benzin- og dieselmotorer, og billigste model er tilgængelig fra 139.900.

Seere af Tour de France har nok lagt mærke til, at Skoda ikke ligefrem er en ukendt del af det store cykelcirkus.

Det tjekkiske bilmærke har siden 2004 leveret biler til Tour’en, og i år leverer Skoda 250 biler til arrangørerne – blandt andet løbsdirektør, Christian Proudhommes, røde Skoda Superb, hvorfra han fra soltaget vinker etaperne i gang.

Tour de France fejrer i år 100 års jubilæum, og det er netop årsagen til at Skoda vælger at fejre Tour’en med en mere udstyret kampagnemodel.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Med i Tour de France-pakken får man aircondition, 15″ sportslige alufælge, fartpilot, el-opvarmelige forsæder og el-ruder i de forreste døre.

Vil man have Combi-versionen, som er Skoda-sprog for stationcar, følger der også sort tagræling med i prisen.

Det sportslige udtryk fra Tour de France går også igen på Fabia’en, hvor bilen er udstyret med mørktonede for- og tågelygter.

Fabia Tour de France fås med 4 forskellige motorer – 1.2 benzinmotor med 70 hk, 1.2 TSI med henholdsvis 86 hk og 105 hk. Den største TSI benzinmotor fås også med 7-trins DSG gear.

Foretrækkes TDI Common Rail turbodieselmotoren, fås Fabia Tour de France i en 1.6 TDI version med 90 hk. Fabia Tour de France sælges både som hatchback og Combi.

Prisen for Fabia Tour de France starter ved 139.900 kr for en hatchback med 1.2 benzinmotor, der leverer 70 hk. 1.6 TDI hatchback koster kr. 179.900. Ekstraprisen for at skifte hatchback ud med stationcar er 10.000 kr.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

På forsikringssiden fås Fabia Tour de France med Skoda-forhandlernes Tryghedsaftale, der forlænger trygheden i 2 eller 3 år.

Aftelen starter på 2.995 kr for en aftale, der løber i 2 år ud over den normale garanti eller i alt maksimalt 100.000 km.

tags: