1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Skoda præsenterer Octavia RS med firehjulstræk
0

Skoda præsenterer Octavia RS med firehjulstræk

Skoda præsenterer Octavia RS med firehjulstræk
0
0

Tjekkiske Skoda kommer til Geneve Motor Show med en ny topmodel af Octavia med dieselmotor. Motoren er ikke blevet større, men med firehjulstræk fordeler den nu kræfterne mere effektivt.

Firehjulstrækket vil kun være tilgængeligt til dieselmotoren med 184 hk og i kombination med den sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er på 7,6 sekunder med en topfart på 228 km/t. Det blandede brændstofforbrug er desuden angivet til imponerende 20,4 km/l! Uden firehjulstrækket, men med DSG-gearkassen er accelerationstiden 8,2 sekunder. Vælger man manuel gearkasse og forhjulstræk overstås 0-100 km/t på 8,1 sekunder.

 

Prisen for en Skoda Octavia RS i Danmark med dieselmotor starter i øjeblikket ved 399.000 kr. (419.000 kr. med DSG).

Mange spændende nye modeller ved Geneve Motor Show

Foruden Octavia RS 4×4 vil Skoda også vise en G-TEC model af Octavia, der har en 1.4 liters TSI motor med 110 hk som kører på gas. Udledningen er under 100 g/km CO2.

Læs også:  Mangler du opbevaringsplads i den lille garage? Skab mere via smart møblering

Skoda bliver faktisk ganske solidt repræsenteret ved Geneve Motor Show, da de bl.a. også vil vise: SuperB SportLine, Fabia Monte Carlo, Octavia Scout, Superb Combi L&K, Rapid Spaceback, Yeti Monte Carlo og et par andre spændende modeller.