1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: BMW 530d Touring
0

Test: BMW 530d Touring

Test: BMW 530d Touring
0
0

5-serien har modtaget et diskret facelift, og det er både ind- som udvendigt, man kan se de forskellige småforbedringer.

Det opdaterede design inkluderer nogle friske linjer omkring BMW-nyrerne, nye luftindtag, ny bagskærm samt baglygter og diverse ændringer i kabinen. Man er dog ikke i tvivl om, at 5-serien blot har fået et facelift, for den er genkendelig fra alle vinkler. Det behøves dog ikke være dårligt, da 5-serien i forvejen var en dejlig vogn i direktørklassen, som på det sidste dog manglede et moderne pust. Og det moderne pust har 5-serien fået, men uden den er blevet udfordrende, og den tangerer derfor stadig på stadiet til det kedelige designmæssigt.

)

Som en del af faceliftet blev standardudstyrsniveauet hævet, hvilket betyder man nu har fartpilot, Bluetooth og vigtigst af alt xenonforlygter fra standard – dermed de karakteristiske corona-ringe. Xenon-forlygter må man betale næsten 20.000 kr. ekstra for til E-klassen som en del af lyspakken.

BMW har også gjort det muligt, at man nu kan tilkøbe Luxury eller Modern Line, hvor testmodellen var udstyret med førstnævnte til en værdi a’ 88.000 kroner, mens Modern Line koster cirka det halve. Pakken inkluderer blandt andet læderindtræk, 18” letmetalfælge samt flere designdetaljer i højglanskrom.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Testmodellen havde ekstraudstyr for over 220.000 kroner, og man manglede derfor bestemt ikke noget i kabinen. Her var blandt andet varme i rattet, fire zoners klimaanlæg, automatisk nedblændeligt bakspejl, fjernlysassistent, park distance og navigation professional med udvidet Bluetooth. Kort sagt, testmodellen var perfekt til en langtur, og det var hvad vi tog den ud på.

Under motorhjelmen havde testudgaven en sekscylindret 3.0 liters dieselmotor med 258 hestekræfter og hele 560 newtonmeter! Dette er mere end nok til den næsten 1.900 kilo tunge kæmpe, der accelerer forbi 100 km/t på blot 6,2 sekunder, hvilket må siges at være en imponerende præstation. Trods de meget flotte performance præstationer fortæller BMW det blandede brændstofforbrug er 17,5 km/l, hvilket betyder hele feriebudgettet ikke ryger blot på turen til Sydfrankrig. Det fine brændstofforbrug hjælpes blandt andet på vej af en coasting-funktion i samarbejde med automatgearkassen, således man ved kørsel i ECO-mode vil opleve, at gearkassen afbryder transmissionen, så snart speederen slippes ved hastigheder mellem 50 og 160 km/t. Dette tillader bilen at ”glide” hen ad vejen uden motorbremse og med minimalt brændstofforbrug.
Gearkassen er den ottetrins ZF, som IKKE er en dobbeltkoblings, men alligevel leverer den det bedste man kan forvente. Skiftene er hurtige og ved stille kørsel ikke til at mærke. Det er muligvis markedets bedste gearkasse, og modsat VW’s DSG-enhed har der ikke været nogle nævneværdige problemer med ZF-gearkassen.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Kræfterne er pakket godt ind, så selvom man har et enormt drejningsmoment, føles accelerationen ganske komfortabel. Man kommer dog ikke uden om, at en mere realistiske danskermodel er den nytilføjede 18d-variant. 518d koster fra cirka 555.000 kroner, og er en neddroslet model af 520d med sin 2.0 liters og firecylindret motor. Skal man have 518d som Touring(stationcar) starter prisen dog ved 613.000 kroner.

Som forventet er 5-serien utrolig komfortabel, og det er specielt på lande- og motorvejene man bliver imponeret. Bump bliver passeret uden de store problemer, og når vejen pludselig snor sig fra side til side, så kan du stadig nyde direktør-komforten, eller vælge Sportsfunktionen hvor bilen bliver strammet op, så man bedre kan føle bilens greb.

5-serien er også praktisk, men hvis man søger den mest praktiske bil i segmentet, så skal man kigge på E-klassen. BMW 5-serien har dog fået 60 liter mere plads i bagagerummet, og i alt kan det rumme 1.670 liter, hvis man lægger bagsæderne ned. E-klassen har som stationcar 35 liter mere plads og op til hele 1.950 liter, hvilket dermed er i helt anden liga.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Vil man have en Mercedes E350 BlueTec stationcar frem for BMW 530d Touring, må man punge op med næsten 200.000 kroner yderligere, hvilket umiddelbart virker som en ”anelse” for meget. Selv hvis man kigger på specifikationerne vinder BMW’en, og ser standardudstyrsniveauet tilmed mere fornøjeligt ud.

Bare jeg havde et ”lidt” bedre betalt direktørjob…

Vi synes:

BMW’s faceliftede 5-serie brillerer på mange områder. Den kan både fungere som komfortabel rejsekammerat eller som drengerøv på snoede landeveje.

BMW 530d Touring aut.
3.0 liters sekscylindret diesel
Ydelse: 258 hk v. 4.000 omdr/min, 560 Nm v. 1.750-3.000 omdr/min
Præstationer: Topfart: 250 km/t – 0-100 km/t: 6,2 sekunder
Forbrug: 17,5 km/l
Køreklar vægt: 1.860 kg
Mål i cm: 490, 186, 148
Bagagerumsvolumen: 560/ 1.670 liter
Pris: 863.175 kr. (testmodellen: 1.083.809 kr.)

tags: