Test: Chevrolet Corvette Z06

Keder din Nissan GT-R dig? Tid til at gå back to basics.

En ny, 7. generation af Corvette er inden længe over os, men det gør jo ikke nødvendigvis den gamle værre. Eller langsommere. Udgangspunktet for dette orgie af kulfiber og hestekræfter, er en bil, der ved første øjekast overhovedet ikke trængte til flere af slagsen.

Corvette Z06 blev sat på markedet med 505 hestekræfter fra den efterhånden legendariske LS7 motor, hvor 7-tallet angiver motorens volumen. 7 liter var nok til at  0-100 km/t var en begivenhed der var overstået på 3.6 sekunder og topfarten hed 315 km/t. Pointen er, at Z06 ikke var i nærheden af at være en langsom bil til at starte med. Men en eller anden tosse, har besluttet sig for at der skal kompressor på denne her.

Chevrolet forsøgte sig faktisk selv med kompressor og resultatet blev Corvette ZR1, der med 638 hestekræfter og 785 Nm havde præstationer, der kunne sætte næsten alt fra Europa til vægs. Men denne Z06 har ikke fulgt i kølvandet på ZR1’erens præstationer. I stedet er der skruet nok for trykket til at levere i omegnen af 750 hestekræfter og gud ved hvor meget moment.

En Z06 vejede fra fabrikken 1.420 kilo. Med den hers uendelige mængder af kulfiberdetaljer, tør jeg måske godt skyde på at den har smidt 20 kilo. Så vi taler 1.400 kilo til 750 hestekræfter. Det svarer nogenlunde til 550 hestekræfter i en Suzuki Alto og det er et højere effekt-til-vægt forhold end i en Bugatti Veyron.

Før jeg stiger ind, bliver jeg advaret om at 1. og 3. gear ligger skræmmende tæt og jeg derfor skal være ekstra varsom. Noteret. Jeg priser mig bare lykkelig for, at jeg for en gang skyld sidder bag rattet af en hurtig bil med en spansk(Manuel) gearkasse. Nogen dage efter turen i ’Vetten her, befinder jeg mig i en Kleemann-tunet Mercedes SLS AMG med nogen og 800 hestekræfter og jeg må erkende at det bare ikke er det samme.

Så hvordan føles den så, Corvetten med power som en Veyron? Fuldstændig vanvittig. Selv på semislicks er ’Vetten ikke bange for at danse rundt med bagenden i 3. gear, men når du først har fået den under huden kan du bruge det kolossale moment til at eksekvere spektakulære sidelæns manøvrer.

Erkendt, de første par gange jeg trådte pedalen i bund, kiggede jeg ned på omdrejningstælleren for at skifte gear, kun for at på pinlig vis at opdage at jeg ikke var nået længere end 4.000 omdr./min. Så hurtig er den og de næste par ture op imod det røde felt blev tilbragt med enorme, studentikose grin over masken for både mit og fotografens vedkommende.

Det er svært at gisne om præstationstallene, men jeg vil skyde på at 0-100 km/t nok kan overstås på under 3 sekunder og 200 km/t kan nås på under otte. Topfart? Over 350 km/t.

Da jeg stiger ud af bilen efter en times tid, føler jeg mig salig. Jeg kan øjeblikkeligt mærke, at al den beskidte trang til fart, jeg går og slæber rundt på i hverdagen, med et øjebliks varsel er deponeret bag rattet på Corvetten. Det er utvivlsomt den meste ophidsende køreoplevelse jeg nogensinde har haft fornøjelsen af og en jeg aldrig vil glemme. Når først man har fundet det røde felt i noget så voldsomt, kan alle andre biler stort set være ligegyldige.

Således tænker jeg og sætter mig bag rattet af en Seat Ibiza Cupra, der indtil for en time siden var noget værd.

Vi synes:

Det ultimative fartsus. Den er stor, halvtung og ikke synderligt raffineret. Det glemmer du hurtigt når først pedalen er i bund.