1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Ford Kuga 2.0 TDCi 140 PowerShift
 Titanium
0

Test: Ford Kuga 2.0 TDCi 140 PowerShift
 Titanium

Test: Ford Kuga 2.0 TDCi 140 PowerShift
 Titanium
0
0

Kuga kan løst oversættes til ’pest’ på Krotaisk, men vi spår ikke Fords SUC til at blive nogen stor landeplage.

Som andre medier, holder vi i årets 11. time af, at kaste et tilbageblik på det forgange år og de indtryk det har efterladt. Da vi i en hyggelig stund sad og bladrede gennem årets hundredevis af testbiler, slog det os pludselig hvor kolossal en bestanddel af vognparken der var crossovere, SUV’er eller firehjulstrækkere af den ene eller anden art. Jeg tænker dem lidt for bilernes McHappy Meals – et masseproduceret, generisk produkt der efterhånden ikke er til at sparke sig frem for og få af dem efterlader noget nævneværdigt indtryk.

Sidstnævnte er der som sådan en rimelig forklaring på, for crossoverudgaverne er oftest baseret på en ellers typisk rimeligt velkørende Golf eller Polo-klasse bil, hvorefter producenten smækker lidt ekstra ballast på og hæver baljen 20 centimeter. Det er svært at hænge fabrikanterne ud, for de efterkommer i sandhed blot den efterspørgsel, der om ikke andet i øjeblikket gennemsyrer forbrugermentaliteten i Europa og udviklingsomkostninger har alle dage være bilproducenters død.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Historien om Kuga adskiller sig ikke. Den er, nøjagtig som den i vores øjne lidt kønnere forgænger, baseret på en Ford Focus og den kører som en følge deraf meget i samme dur, blot en del værre. Medmindre bilen hedder Porsche til fornavn og udøver en eller anden form for sort magi på undervognen, er det svært at udvikle sig ud af øget vægt og frihøjde, der ingen verdens nytte tjener på skinnende sort asfalt. Ford siger at bilen er ny, men i praksis er der i højere grad tale om en ny flaske, for vinen er den samme. Kuga skal slå VW Tiguan og alle de fine alternativer som Japanerne har præsteret det sidste års penge.

Berlingske Medier udråbte for kort tid siden den nye Honda CR-V som årets bedste nye SUV og med en 1.6 diesel under motorhjelmen, er jeg villig til at give dem ret. Længere nede af listen ville jeg placere biler som Subaru Forester, Hyundai Santa Fe og Mazda CX-5 og et sted under dem VW Tiguan. Herefter Kuga, der i øvrigt matcher folkevognen til punkt og prikke rent prismæssigt.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Til forskel fra VW’en har Kuga en ringere motor, en sløjere gearkasse og svagere kvalitetsfornemmelse, men er på den anden hånd lidt bedre udstyret. Ingen af dem kører videre inspirerende og ingen af dem tilbyder nævneværdig værdi for pengene, og set i det lys har jeg svært ved at se hvor Ford’en passer ind i markedet og det lader til at forbrugerne foreløbigt stiller sig enige. Den har ikke Tiguan’ens prestigeværdi og den har ikke motorer, gearkasser, kørefærdighederne eller værdi for pengene til at slå de asiatiske bud.

Vi mener:

En kompetent og velkørende bil der synes en anelse optimistisk prissat efter at japanerne strammede op.

Ford Kuga 2.0 TDCi 140 PowerShift
 Titanium
2,0 liters diesel
Ydelse: 140 hk v. 3.750 omdr/min, 320 Nm v. 1.750 omdr/min
Præstationer: Topfart: 190 km/t – 0-100 km/t: 10,2 sekunder
Forbrug: 18,9 km/l
Køreklar vægt: 1.605 kg
Mål i cm: 452, 183, 170
Bagagerumsvolumen: 410 / 1.405 liter
Pris: 527.500 kr.

tags: