Home Biltest Test: Renault Megane 1.2 TCe Zen – fransk komfort

Test: Renault Megane 1.2 TCe Zen – fransk komfort 6.8

Test: Renault Megane 1.2 TCe Zen – fransk komfort 6.8
0

Renault Megane 1.2 TCe Zen

6.8

Renault Megane vinder uden tvivl på sit skarpe design og flotte udstyrsniveau. Desværre er motoren en smule tørstig, kabinen og noget af elektronikken kunne være mere velovervejet.

Motor & gearkasse6.0
Køreegenskaber4.0
Komfort8.0
Plads7.0
Udstyr8.0
Pris7.5

Renault er tilbage med en ny Megane, der skal tage kampen op mod VW Golf, Opel Astra, Peugeot 308 og de andre. Konkurrencen er hård men ved første øjekast tegner det godt for den nye franske dreng.

Renault Megane test

Vi har testet den 1,2 liters TCe Energy benzinmodel med 130 hestekræfter og Zen udstyr til 253.900 kr. Indstigningsprisen er 189.900 kr. for en mindre potent udgave af den selvsamme 1,2 liters motor samt et lavere udstyrsniveau.

Standardudstyret, Life, er umiddelbart ok med bl.a. fin sikkerhed, fartpilot, hill start assist, varme i forsæderne, aircondition, LED kørelys, el-sidespejle med varme, Bluetooth osv. Vi anbefaler dog man opgraderer til Zen som i testmodellen, da man det inkluderer alt det nødvendige og mere til for at være veludstyret. Automatisk nær-/fjernlys, skiltegenkendelse, vognbaneassistent, en 7” skærm som speedometer, regn- og lyssensor, to-zoners klimaanlæg, el-ruder bag, 16” alufælge, 3D LED kørelys og et 7” infotainmentsystem med Bluetooth, DAB, navigation og otte højtalere. Udstyrsniveauerne over hedder Bose og GT, hvor det sidstnævnte udstyrsniveau kun kan få med den potente 1.6 liters benzinmotor, der yder hele 205 hestekræfter.

Læs også:  TEST - Fransk og forrygende praktisk

Renault Megane test

Motoren i testmodellen er langtfra hurtig og sportslig som den 205 hestes, men den kører derimod langt på literen. Renault har angivet den til 18,9 km/l, hvilket faktisk er bedre end dens lillebror, der har 30 hestekræfter mindre! Vi kørt cirka 17 km/l i testperioden, så det er bestemt godkendt, men man skal også have i mente, at mange af konkurrenternes benzinmotorer kan køre en smule længere. 0-100 km/t er klaret på 10,6 sekunder med en topfart på 197 km/t.

Man kan dog godt mærke, at det er en lille motor, og den vibrerer sommetider, når man kører med en konstant hastighed omkring 1.800-2.000 omdrejninger i minuttet. En smule underligt, da det måske kunne forventes af en trecylindret motor, men denne har fire cylindre. På motorvejen er støjniveauet holdt tilpas nede, og der er ingen problemer med støj. Vi havde forventet mere fra den lille motor, men det er holdt på et fint niveau.

Renault Megane test

Den sekstrins manuelle gearkasse er ligeledes fint afstemt, men hvis man er til automatgear, så kan den syvtrins EDC dobbeltkoblingsgearkasse tilvælges i kombination med Bose udstyrsniveauet, hvilket får prisen op på 319.900 kr., men så er Megane pludselig heller ikke specielt fornuftig længere.

Læs også:  Test: Astra Sports Tourer er et sikkert valg

Renault Megane test

Køreoplevelsen er meget komfortabel og Megane er en ekstremt letkørt bil. Der er ikke meget sport over den lille benzinmotor, og det er heller ikke på landeveje, at man bliver imponerer eller draget af køredynamikken, men man sætter derimod pris på den franske komfort, når man møder et lidt for dybt hul i vejen. Vælger man GT-modellen med 205 hestekræfter får man bl.a. den medstyrende bagaksel, firehjulsstyring, hvilket både gør køreoplevelsen skarpere ved høj og lav fart.

Renault Megane test

Platformen kommer dog også fra Renault-Nissan alliancen, hvilket betyder Nissan Pulsar gør brug af samme platform. Nissan Pulsar er en meget komfortabel bil, og så giver det hele pludselig fin mening.

Digital kabine

I Zen er kabinen i særdeles blevet digital. Standardudstyret inkluderer et digitalt instrumenthus, hvor man kan ændre farve, design osv. Renault har i den grad taget individualisering af de digitale elementer i kabinen til sig, for det hele går igen i infotainmentsystemet. Infortainmentsystemet er det samme som i bl.a. Talisman og Espace, hvilket er en smule rodet i sit design, men man får meget for pengene, trods det til tider også kan virke en smule sløvt i betrækket. Måske virker systemet en smule rodet fordi det kan så meget. Det er muligt at tage et digitalt skridt videre, hvis man vil have et større 8,7” infotainmentsystem og head-up display, men det bliver hurtigt dyrt.

Læs også:  Facelift til Renault Captur

Renault Megane test

Af andre moderne finesser ved Megane kan nævnes de flotte LED-forlygter der ved Zen-udstyret har en 3D-effekt, som får folk til at vende sig. Baglygterne er selvfølgelig også LED.

Lommerne hos de Renault-ansatte må dog være markant større end resten af verdens befolkning, for deres enorme firkantede klods af en nøgle/nøglekort godt træls.

Renault Megane test

Bagagerummet er blevet tilgodeset

Megane er vokset 6,4 cm i længden til 4,36 meter, hvoraf de 2,8 cm er gået til en længere akselafstand.
På de to forsæder er indstillingsmulighederne fine. Desværre sidder dem på bagsædet noget klemt modsat i en Nissan Pulsar. Konkurrenterne, heriblandt Opel Astra og Volkswagen Golf, har markant bedre bagsædeplads. Bagsædepassagererne har dog måtte give plads til et af klassens største bagagerum, så den bl.a. kan slå dens platform søskende, Nissan Pulsar.

Renault Megane test

Renault Megane test

Vi mener

Renault Megane vinder uden tvivl på sit skarpe design og flotte udstyrsniveau. Desværre er motoren en smule tørstig, kabinen og noget af elektronikken kunne være mere velovervejet.