1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: SEAT Leon FR
0

Test: SEAT Leon FR

Test: SEAT Leon FR
0
0

FR står for Formula Racing men det er ikke helt så vildt som det lyder…. FR er det mere sportslige alternativ til en almindelig Leon eller for den sags skyld Volkswagen Golf. Hos SEAT bliver de rigtige GTI-modeller dog navngivet Cupra, og det forventes R-modellen vil yde hele 280 hestekræfter!

Deler platform med Audi og Skoda

Den nye Leon bygger på MQB-platformen ligesom Audi A3, VW Golf og Skoda Octavia. Dette betyder den friske spanier har tabt sig gevaldigt, og det er noget man sætter pris på, da det giver bedre køreegenskaber og en mere fornuftig brændstoføkonomi. Faktisk er karrosseriets vægt i den nye Leon reduceret med 90 kg grundet letvægtsmaterialerne.

I Danmark kan man vælge iblandt to FR-modeller, hvor dieselmodellen yder 184 heste og benzinvarianten som vi tester har 180 hestekræfter og 250 newtonmeter mellem 1.500 til 3.900 omdr/min.. Ydelsen kommer fra den 1,8 TSI, og dette er bestemt en af de finere firecylindrede motorer på markedet, da den både kombinerer sjov og komfort på længere ture. I øjeblikket er VW-koncernens tættest motor på denne en 140 hestes 1,4 TSI, og den tilbyder langtfra samme sjov!

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

FR-modellen er udstyret med ”SEAT Drive Profile”, hvor man kan indstille servostyringen, speederrespons, gearskift og bilens lyd. Vælges sport skiftes bilens karakteristika fuldstændig, da der bliver kørt længere ud i gearene, speederresponsen bliver mere aggressiv, styretøjet tungere vægtet og lyden i kabinen minder mest af alt om en motorcykel i en tunnel.

Sjov med fornuft

FR-udstyret inkluderer yderligere udover Style bl.a. el-klapbare sidespejle, LED baglygter, mørk tonede bagruder, SEAT Drive Profile, FR interiør, læderbeklædt multifunktionsrat i FR design, sportsforsæder i stof og imiteret læder, dobbelt chrom udstødning, 17” letmetalfælge, FR affjedring samt utallige FR-logoer. Kvaliteten i kabinen har også modtaget et gevaldigt løft, men den er ikke på højde med VW Golf.
Prisen for FR-udgaverne starter ved 304.900 kr. hvis man vælger den tredørs SC-coupéudgave, mens merprisen er cirka 5.000 kr. for en mere praktisk femdørs model. Testmodellen var yderligere udstyret med den syvtrins DSG-gearkasse, hvorefter prisen nåede 324.900 kr..

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Der er ingen tvivl om, at SEAT Leon FR tilbyder massere sjov for en fair sum penge, og det er endda med teknologi fra de dyrere søskendebiler, VW Golf og Audi A3. Man skal dog værdsætte de mere sportslige egenskaber FR-modellen tilbyder, da man ellers kan spare 40.000 kr. ved at vælge den 140 hestes Style-udgave.

SEAT Leon FR DSG
Motor: R4, 1.798 cm3, 16V, turbo
Ydelse: 180 hk v. 4.000-6.200 o/min
250 Nm v. 1.500-3.900 o/min
0-100 km/t: 7,5 sek.
Topfart: 224 km/t.
Forbrug EU-miks: 17,5 km/l
CO2-udledning: 132 g/km
Årlige afgifter: 1.660 kr.
Mål (L/B/H): 427,1 / 181,6 / 144,4
Vægt: 1.321 kg.
Bagagerum: 380 liter
Pris: 324.900 kr.