1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Toyota RAV4 2.0 D-4D DPF 4X2 T3
0

Test: Toyota RAV4 2.0 D-4D DPF 4X2 T3

Test: Toyota RAV4 2.0 D-4D DPF 4X2 T3
0
0

For ti år siden herskede Toyotas RAV4 over en klasse, som den selv medvirkede til at skabe. Har nyeste udgave fortsat hvad der skal til?

Året er 1994 og ingen levende sjæl kunne have forudset, hvor vigtig en rolle biler som RAV4 ville spille på markedet i det nye årtusinde. I årene før krisen, hvor hele Europa havde kollektive kæmpe vinger bagud, eksploderede salget af SUV’er i alle segmenter, store som små. På den anden side af finanskrisen synes de nye, mindre crossovermodeller at have overtaget de helt store børskampvognes plads i salgsstatistikkerne, om ikke andet i Europa. Toyota har ikke en rigtig, Yaris-baseret crossover endnu, men de har en forhjulstrukken (eller firehjulstrækken, såfremt man ønsker) RAV4, der nu i sin fjerde generation skal se rivaler som Honda CR-V an på ny. Det er blevet en vellykket bil.

Foruden den eminente GT86, er RAV4 den Toyota som føles mest harmonisk at køre. Måske er det den, for en SUV med den relativt rige historie er en sjældenhed og det giver den en solid evolutionær ballast: der er noget roligt, velafvejet og selvsikkert over måden RAV4 opfører sig på, i byen eller på grusvejen.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Med forhjulstræk, som de fleste købere uundgåeligt vil vælge, rækker off-road egenskaberne ikke meget længere end til førnævnte grusveje, men det er ikke videre forskelligt fra konkurrenterne i klassen. Affjedringskomforten er på alle leder og kanter blevet forbedret og hører nu blandt de bedste i klassen. Styretøjet er ikke det der ligner sportsligt, men det klæder hvad der ind imellem opleves som en stor bil ganske godt.

Kabinen er, modsat tidens tendens, ikke udstyret med så meget som en centimeter blød plast. I stedet har japanerne ladet instrumentbrættet betrække, med hvad der nok skulle synes læder, men måske i virkeligheden er vinyl, komplimenteret med kontrastsyninger. Om man kan lide det er unægtelig en smagssag, men i det mindste forsøger Toyota sig med noget andet og kvaliteten bag rattet fejler ikke meget.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Under kølerhjelmen finder man i testbilens tilfælde en 2.0-liters dieselmotor, der præsterer 124 heste og 310Nm. Det er en fingerspids kraftigere end Hondas anmelderbesungne 1.6-liters dieselmotor, der dog trækker et ekstra kilometer per liter ud af dieselolien. I min optik er motorens gangkultur også henad Hondaens – Toyotas bud på en hverdagsdiesel er i RAV4 støjsvag, smidig og relativ omdrejningsvillig.

Alt, i alt en solid, velkørende og rummelig bil. Men ikke overraskende, er det prisen som den store japaner taber på. Jeg hørte engang en kollega teoretisere om, at RAV4 har sin helt egen, trofaste køberskare der ufravigeligt sværger til Toyotas kompakte SUV. Måske har han ret, og de har i givet fald øjensynligt allerede anskaffet sig den nye model, men til alle andre vil jeg anbefale at man tager et nærmere kig på en Honda CR-V med 1.6-liters diesel og Elegance udstyr. Den matcher Toyota’en nærmest punkt for punkt med efter vores mening bedre køreegenskaber og motor, til intet mindre end 34.000 kroner mindre. Er man mere til den sportsligere Mazda CX-5, koster det 420.000 kroner for sammenligneligt udstyr med 150 fremragende dieselheste under hjelmen.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Det er værd at nævne, at Toyota’en og Mazda’en må trække 2 ton på krogen mens Honda’en kun må få 1.600 bagpå.

Vi mener:

RAV4 er en af de bedste biler som Toyota i øjeblikket bygger. Konkurrencedygtig på alt, undtagen pris. 

Toyota RAV4 2.0 D-4D DPF 4X2 T3

2,0 liters firecylindret dieselmotor

Ydelse: 124 hk v. 3.600 omdr/min, 310 Nm v. 1.600 omdr/min

Præstationer: Topfart: 180 km/t – 0-100 km/t: 10,5 sekunder

Forbrug: 20,4 km/l

Køreklar vægt: 1.645 kg

Mål i cm: 457, 184, 170

Bagagerumsvolumen: 547 liter

Pris: 439.939 kr.

tags: