1. Home
  2. Baggrund
  3. Toyota afslører deres nye Le Mans racer
0

Toyota afslører deres nye Le Mans racer

Toyota afslører deres nye Le Mans racer
0
0

Toyotas motorsportsafdeling har præsenteret seneste udgave af deres hybrid-racer, som de håber kan forbedre andenpladsen fra sidste års Le Mans.

Den leverer 480 heste til alle fire hjul gennem elkraft alene og kombinerer dette med 520 hestekræfter fra dens 3.7-liters benzinmotor. Jep – Toyotas nye racer har en samlet ydelse på 1.000 heste når el og benzinmotor kører på fuld knald.

Japanerne siger selv, at den nye racer er den mest avancerede hybridbil i motorsporten – det er vi sikre på, at Audi og Porsche også har en mening om.

Firehjulstrækket er nyt og en tilbagevenden til det originale koncept fra 2007, hvor Supra BV-R blev den første hybridbil til at vinde et endurance-løb i Tokachi i Japan.

I 2014-sæsonen er der sat krav om reduktion af brændstofforbruget på 25% sammenholdt med den foregående sæson og det er hentet gennem optimering af drivlinje, aerodynamik og ændring af kørestil.

Læs også:  Leasing vs. køb: 3 fordele og ulemper

FIA installerer en særlig brændstofmåler i bilerne og et for højt forbrug medfører straf under løbet.

Tyske Toyota Motorsport GmbH har designet, udviklet, produceret og samlet den nye TS040 Hybrid der er en markant videreudvikling af sidste års TS030 Hybrid.

Den nye racer er 10cm smallere og har 50mm (!) smallere dæk. For at kompensere for det er aerodynamikken forbedret for optimalt vejgreb og brændstoføkonomi.

Bilen er netop blevet testet på Paul Ricard banen i Frankrig. Der venter endnu en test inden sæsonens første løb på Silverstone i England hvor konkurrencen fra Porsche og Audi bliver reel.

tags: