1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Toyota Land Cruiser får en ansigtsløftning
0

Toyota Land Cruiser får en ansigtsløftning

Toyota Land Cruiser får en ansigtsløftning
0
0

Toyota har givet Land Cruiser et forsigt facelift og i Danmark falder prisen med 26.000 kroner.

Den nye 2014 Toyota Land Cruiser får en række opdateringer, inklusiv et opfrisket interiør og eksteriør samt en opdaterede motor der nu overholder de strenge Euro 5+ krav.

De største kosmetiske ændringer er på forenden, hvor Toyota har givet Land Cruiser et renere og mere aggressivt look med en mere prominent kølergrill og friske forlygter med integreret kørelys. Hele forenden sidder nu højere på bilen for at gøre den bedre beskyttet ved terrænkørsel.

Omme på bagsiden er baglygterne også blevet ændret og Land Cruiser kan nu fås med nye 17- og 18-tommers fælge. Interiøret har fået gavn af et nyt instrumentbræt og flere knapper til indstillinger af undervognen. Mellem de opdaterede instrumenter finder man en ny 4.2-tommers farveskærm, der informerer køreren om indstillinger som traction control, hældningsvinkel og spær på differentialet. Interiøretfås nu med en ny træsort og adgangen til tredje sæderække er forbedret.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Der er også foretaget ændringer til undervognen, der efter Toyotas eget udsagn skulle forbedre passagerkomforten og stabiliteten. Land Cruisere med det nye ‘Kinetic Dynamic Suspension System’ får tykkere komponenter i undervognen.

Den 190 heste stærke 3.0-liters motor er den samme som i den nuværende Land Cruiser, men er blevet modificeret for at sænke CO2-udledningen fra 214g/km til 209g/km for at møde de strengere Euro 5+ standarder.

De danske priser starter på hvide plader fra 743.153 kroner for laveste udstyrsniveau T1. Det er et prisfald på 26.000 kroner. Skal man have syv sæder hedder prisen 1.040.147 kr.for en T3. På gule plader starter priserne fra 371.140 kroner for en T1. Det er 12.000 kroner billigere end tidligere.