Home Bilnyheder Volvo vil afsløre topmodel i Shanghai

Volvo vil afsløre topmodel i Shanghai

Volvo vil afsløre topmodel i Shanghai
1

Når Auto Shanghai begynder d. 22 april, løfter Volvo sløret for deres mest luksuriøse model nogensinde – XC90 Excellence. Den er proppet til taglinjen med udstyr.

Selvom Volvo reelt har været på kinesiske hænder de sidste fem år, så er der intet billig-kina-kopiagtigt over mærkets seneste variant af XC90 modellen. Og nu kommer den faceliftede SUV i ekstralækkert trim kaldet Excellence. En bil, der udover navnet, ikke deler ret meget med den almindelige XC90.

Særligt iøjnefaldende er antallet af sæder, hvor de ellers kendetegnende syv er blevet fire. Til gengæld har Volvo sat alt ind på komforten i de tilbageværende sæder. Alle sæder tilbyder passagerne flere forskellige former for massage. Sidder du bagi er forkælelsen ekstra stor, da du kan nyde et glas kølige champagne fra det indbyggede køleskab. Alle sæder er selvfølgelig i læder og ventilerede, så ingen steges på en varm sommerdag. Et andet kendetegn er Volvos nye frontdesign. XC90 er den første bil, der udstyres med dette.

Læs også:  VW's nybagte rugbrød er elektrisk

Luksus herregårdsvogn

De kommende Excellence-ejere får mange lækre oplevelser med Volvos nye vogn. Unikke læderdetaljer, bedre lydisolering og specielle Pirelli-dæk, der mindsker vejstøj, er blot nogle af dem.

Lydoplevelsen i Excellence kabinen leveres af 19 Bowers & Wilkins-højtalere særligt udviklet til bilen. Klimaet i kabinen holdes friskt af et indbygget modul, som Volvo kalder CleanZone climate system. Instrumentbordet er dækket i læder med syninger i kontrastfarver. Udvendigt vil både B-og C-stolpen være udført i en kromfinish.
Allerede nu har Volvo modtaget over 24.000 forudbestiller på den almindelige XC90. Og det vel at mærke inden, at bilen er havnet hos forhandlerne.
Prisen for Excellence-varianten har Volvo ikke oplyst, men i Danmark starter X90, i den billigste udstyrsvariant Momentum, ved 1.175.000 kr.

Volvos designchef, Thomas Ingenlath, siger om bilen – “XC90 er vores flagskib. Vi har kreeret en ultimative oplevelse af skandinavisk luksus. En bil, der demonstrerer, hvad navnet Volvo nu står for”.

tags: