1. Home
  2. Bilnyheder
  3. VW up! fås nu med fem døre
0

VW up! fås nu med fem døre

VW up! fås nu med fem døre
0
0

Nu kan man også købe den lille Volkswagen up! med fem døre hos landets VW-forhandlere.

Prisen med de ekstra døre starter ved 103.988 kr., hvilket inkluderer sikkerhedssystemet City Emergency Brake, mens aircondition også er standard.

Volkswagen up! blev introduceret tilbage i marts, og den har på kort tid indtaget det danske marked med storm, hvor det både er den lave pris, kvaliteten og de bedre køreegenskaber som har charmeret danskerne.

Up! med fem døre har dog været længe ventet, da det nu bliver lettere for børnefamilier at bruge den i hverdagen, mens den stadig har beholdt det frække design. Bagagerummet er der dog ikke pillet ved som stadig rummer 251 liter, og der er heller ingen ændringer hvad angår motorudvalget.

Aircondition er standard

Den mindste udstyrsversion hedder stadig take up!, og har el-ruder foran, fjernbetjent centrallås, elektromekanisk servostyring, audiosystem RCD 210 med aux-indgang, komfortblink, omdrejningstæller, BlueMotion teknologi(sænket undervogn, dæk med lav rullemodstand, gearskifte indikator og start-stop-system) samt City Emergency brake.

Læs også:  Antal offentlige ladestandere fordoblet på et år

Men vigtigst af alt er aircondition at finde på standardustyrslisten.

Prisen for move up!-udstysmodellen med 60 heste er 107.998 kr., mens man kun kan erhverve high-up med den 75 hestes motor som dermed koster 127.987 kr.