1. Home
  2. Bilnyheder
  3. VW XL Sport med Ducati motor!
0

VW XL Sport med Ducati motor!

VW XL Sport med Ducati motor!
0
0

Ved dette års Paris Motor Show har Volkswagen Gruppen vist en stribe nyheder under mottoet “Les images de marques”. I blandt disse nyheder er konceptbilen XL Sport, der demonstrerer hvordan VW-gruppen bruger high-tech-udviklingen fra de forskellige brands til at opnå helt nye synergier.

VW XL Sport er en meget usædvanlig køremaskine, hvilket både gælder design og teknologi. Motoren er en 200 hestes V2 motorcykelmotor, som motorcykelentusiaster også kender fra den nye Ducati 1199 Superleggera. Det er verdens stærkeste V2 motorcykelmotor, og i kombination med den syvtrins DSG-gearkasse er XL Sport fra 0-100 km/t på blot 5,7 sekunder, hvilket også grundes den lave vægt på blot 890 kilo. Topfarten lyder på 270 km/t.

Ducati blev en del af Volkswagen-gruppen da Audi købte den italienske motorcykelfabrikant i 2012.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Som du kan se i galleriet foroven er XL Sport særdeles aerodynamisk. Se bl.a. de særlige luftindtag, en nyudviklet diffusor samt en optimeret undervogn.
Volkswagen har også ændret på XL Sports dimensioner i forhold til XL1. XL Sport konceptbilen er en anelse længere og bredere end XL1 med en længde på 4,291 mm, en bredde på 1,847 mm og en højde på 1,152 mm. De modificerede proportioner, længere akselafstand (2,424 mm), markant bredere skærme og væsentlig større hjul giver bilen et bredt og imponerende indtryk på vejen. Bilens markante vingedøre, den forlængede hækspoiler, der spænder over næsten hele bilens bredde får XL Sport til at fremstå som en klassisk racerbil. XL Sports interiør er ligeledes stærkt inspireret af motorsport.