1. Home
  2. Bilmærker
  3. Bentley
  4. 22 % fremgang for Bentley i 2012
0

22 % fremgang for Bentley i 2012

22 % fremgang for Bentley i 2012
0
0

Bentley Motors har i særdeleshed haft et godt år i 2012, hvor de gik 22 % frem ift. året forinden.

Dermed er antallet af solgte modeller steget fra 7.033 til 8.510, hvilket betyder Bentley beholder sin førerposition på markedet for luksusbiler i den absolutte topklasse.

Bentleys Chief Executive Wolfgang Schreiber udtaler:

”2012 har været et fornemt år for Bentley og med et resultat, der kun har været muligt på grund af vor strategi om fortsat at investere i nye modeller. Vi forventer, at 2013 fortsat vil være udfordrende men med flere betydningsfulde nyheder på vej, tror vi på, at vi har potentialet til at fortsætte fremgangen”

Bentleys største marked er flere tusinde kilometer fra Europa-kontinentet, da det er var Nordamerika som stod for 2.457 af de solgte modeller. Bentley fortæller dog også om et ekstremt voksende marked i Kina, hvor der blev kom 2.253 nye Bentley-ejere, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Salget i Europa steg med 12 %, mens lande som Rusland og Japan var mere eksplosive på hhv. 37 % og 73 %!

Bentley V8’er er en succes

Ligesom de andre bilproducenter har Bentley måtte sande forbruget er vigtigere end før, hvorfor den nye Continental GT V8 blev præsenteret i starten af 2012, og den har igennem året stået for 20 % af det samlede salg.

Den 4-liters V8 motor yder 500 heste og 600 Nm, mens man stadig har formået at reducere forbruget med 40 % og udledningen er kun 246 g/km. Den samlede rækkevidde på en fuld tank er 850 kilometer.

Den store Bentley W12 Continental GT og GT Convertible er dog stadig utrolig populære, da de er noteret for 1/3 af det samlede salg, mens topmodellen Mulsanne gik frem med 10 %.