En af verdens hurtigste og mest eksklusive Jaguarer er kommet til Danmark – Jaguar XE Project 8 er navnet på bilen, der nu er kommet i klørene på en fynbo.
Bilen har en 5.0 liters V8 motor og yder 600 hk. Den spadserer fra 0-100 km/t på 3,7 sek. og toppen nås omkring 322 km/t . Sidste år slog den rekorden på Nürburgring med omgangstiden 7 minutter og 21,23 sek.
Jaguar XE Project 8 er navnet på bæstet, og der kommer fra en bil, som vi ellers ikke normalt tænker på som en højtydende køremaskine. Og der er faktisk et eksemplar til Danmark.
Der er ellers kun bygget 300 af dem – og i forrige uge kom der et eksemplar til Danmark. Nærmere betegnet til Selected Car Group i Middelfart. Et selskab ejet af Torben Østergaard Nielsen, som har købt en af de få Jaguar Project 8,der laves.
Den holder nu side om side med en perlerække af andre Jaguar sportsvogne – blandt andet Jaguar Project 7 i Torben Østergaard Nielsens private og svært imponerende bilsamling. En samling, der tæller mere end 200 helt fantastiske sportsvogne. Men hvilken bil er det så, der rullede ind i samlingen i Middelfart i sidste uge?
Jaguar XE SV Project 8 er en rendyrket racerbil ombygget hos Jaguar Special Vehicle Operations i Coventry i England, hvor den har fået optimeret sin motor og undervogn, så den er klar til løjer og at slå rekorden på Nürnburgring.
Nu har den så gjort det igen på den anden side af dammen – nærmere betegnet i Californien. På den 3.5 kilometer lange racerbane WeatherTech Raceway Laguna Seca, klokkede den 1 minut og 37,54 sek. Godt et sekund hurtigere, end den hidtidige rekordindehaver Cadillac CTS-V1, og betydelig hurtigere end de andre top fem biler, Alfa Romeo Quadrifoglio, BMW M5 og Mercedes AMG C63 S Sedan.
Prisen for dette fartuhyre er tålelige 149.995 engelske pund – eller hvad der svarer til omkring 1.25 mio. danske kroner. Men så skal du altså også lige huske dansk mons og eventuel registreringsafgift oveni.