Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Hvid Audi A6 Allroad stationcar på asfaltvej med grøn vegetation i baggrunden

Audi løfter sløret for ny dieselmotor

2. februar 2012
|
Premiere

Audi har præsenteret deres nye bud på twin-turbo dieselmotor, med 315 hk. Motoren vil være at finde i A6 samt A7 og skal konkurrere med den tilsvarende enhed fra BMW.Audi har offentliggjort deres nyeste dieselmotor, en 3-liters BiTDi enhed, der benytter en V6 konstruktion og twin-turbo teknologi.

Den nye motor yder 315 hk og 649 Nm, og vil være at finde i alle udgaver af A6 samt A7.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Dette giver endelig Audi en rival til BMWs 535d, der præsterer samme antal hestekræfter, og har endda lidt ekstra moment over BMWs motor. BMW har dog stadig sin M-dieselmotor med 383 hk i ærmet, men kender man Audi ret, går der ikke længe før en tilsvarende motor vil blive offentliggjort.

Endnu ingen diesel-M rival

Præsentationen af denne motor medfører, at Audis nu har en motor der befinder sig over deres eksisterende 205- samt 247 hk udgaver af 3-liters TDi motorerne. Den twin-turboladede motor giver A6 kræfter nok til at præstere en accelerationstid fra 0-100 km/t på 5,1 sekunder, hvorimod Avant udgaven og A7 må nøjes med 5,3 sekunder. Alle udgaver vil være begrænset til 250 km/t.

Alle BiTDi biler vil få Quattro 4-hjulstræk som standard, sammensat med en 8-trins automatgearkasse, der nu også benytter et spærredifferentiale. Vi kan forvente motoren i Danmark hen mod foråret.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik