Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Gul kompakt familiebil set fra siden mod hvid baggrund, moderne design med LED-forlygter og sportlige fælge

Ford B-Max præsenteres ved Geneve motorshow i 2011

12. december 2010
|
Premiere

Hos Ford kommer B åbenbart efter C, da de har lanceret en C-klasse(C-Max/Grand C-Max), men nu kommer deres B-klasse!

Den nye Ford B-Max vil være bygget på Iosis konceptet, som også er den bil du kan se ovenover. Det er en mini MPV, og som man kan se, så minder den faktisk en hel del om Opel Meriva.

B-Max skal erstatte Fusion som har været produceret til Europa siden 2002.

Produktionen af Ford B-Max skulle allerede have været i gang i år, men pga. Finanskrisen, som også har taget hårdt på Ford, så har de måtte udskyde produktionen. B-Max skal produceres i Romanien, hvor der skulle investeres 675 millioner Euro, men de penge har ikke været at finde endnu i deres budget.
Ford har dog nu fået mere styr på deres økonomi, og de regner med at 1/3 af de 675 millioner euro er investeret i sidste ende af dette år.

Men nu lyder de nyeste rygter, at B-Max vil blive præsenteret ved Geneve Motorshowet i marts 2011.

Hvis den bliver præsentere til marts vil den allerede kunne være klar til omkring slutningen af 2011, også får Meriva en ordentlig konkurrent!

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik