Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Red Bull F1 racerbil med blå og gul design kører på racerbane med græs og barriere bagved

Oplev en ægte Formel 1 racer i København

31. juli 2012
|
Bilmærker, BMW

Sebastian Vettels racer samt meget mere gæster i traditionens ånd hovedstaden over weekenden.

750HK fra 2.4 liter

Red Bull stiller i forbindelse med det traditionsrige Copenhagen Historic Grand Prix, en vaskeægte Formel 1-bil til rådighed for superstjernen David Coulthard over weekenden.

Skotten vil skyde dette års Historic Grand Prix i gang d. 4 august, ved at køre den indledende runde på racerbanen i den vanvittige Formel 1-racer.

Der bliver kørt igen om søndagen, og Red Bull Danmark siger selv, at de forventer en sikker ny rekord for omgangstider på den to kilometer lange bane.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Alt fra Porsche 911 til Ford GT40

Der kan samtidig opleves biler som Porsche 911, Chevrolet Camero, Ford Mustang, Ford GT 40, BMW 2002ti, Chevrolet Corvette, Abarth 500, Mercedes-Benz 300 SEL 6,8 AMG og naturligvis HKH Prins Joachim selv i hans Lotus Cortina.

International klasse

Copenhagen Historic Grand Prix er en årlig begivenhed, der tilbagevendende afvikles i Fælledparken i København.

Det er et historisk race af international klasse, med bunkevis af dramatik, fart og underholdning for alle aldre.

Op i mod 200 kørere fra hele Europa stiller op, og bilerne spænder fra årgang 1930 til 1981.
Men det er altså for første gang i flere årtier at en Formel 1-bil kan opleves i Danmark.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik