Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Hvid Lexus IS sedan med LED-forlygter fotograferet fra siden mod rødt bagtæppe i studium

Alle detaljer på den nye Lexus IS

16. januar 2013
|
Elbil

F-Sport udgaverne tilbyder forbedret styretøj og køregenskaber, men ingen nyheder om en IS-F endnu.
Den japanske BMW 3-serie rival er blevet afsløret på Detroit Motor Show: den nye Lexus IS.

Og den er en ganske tiltrækkende rival endda, på den lidt besynderlige japanske vis som vi efterhånden forventer fra Lexus. Den nye model deler meget af dens DNA med den udgående udgave; den nye styling er om noget en videreudvikling af den gamle models udseende, men med sit eget udtryk. Størstedelen af kabinen er placeret mod bagenden, mens en stigende kurve bevæger sig fra sideskørtet op til baglygten.

V6-benziner der klarer 23 km/l

Hvad angår ydelse, har vi fortsat glæde af Lexus’ egen 2.5-liters 205 hk stærke V6 benzinmotor I IS250, men den store nyhed er IS300H, der leverer 220 hk mens den udleder under 100g/km CO2 med en gennemsnitlig brændstoføkonomi på over 23 km/l. Selv hvis man ikke er en stor tilhænger af hybridbiler, taler tallene for sig selv.
Om IS300H er god nok til at få folk ud af deres dieselbiler er endnu uvist, men begge motorer vil være tilgængelige med F-Sport udstyr, der lover en mere sportslig køreoplevelse, samt aggressiv styling og særlige forsæder. Lige meget hvilket udstyr man vælger, får man nok verdens største emblem på rattet.

Alt sammen godt, men hvad vi virkelig venter på er bekræftelsen om, at der kommer en ny udgave af IS-F. Lexus har været umådeligt stille omkring emnet indtil videre, hvilket ikke tegner godt.

[nggallery id=1103]

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik