Satans dyr Fiat

2. februar 2016
|
Bilmærker, Fiat

I Danmark koster en Fiat 500L fra 170.620 kr. og op til 276.495 kr. for den store 120-hestes dieselvariant. Dermed er det ikke ligefrem nogen eksklusiv bil, men derimod en bil, som slår på at være praktisk og krydre det med lidt livsstil.

De fleste andre steder i verden er Fiat 500L dog også en ”billig” bil, men den eksakte model, som du kan se både foroven og forneden i videoen her er på ingen måde billig. Det er netop en af de modeller, som paven Francis brugte, da han besøgte USA i 2015.

Bilen blev solgt på 11 minutter på en auktion, og der var 19 som bød ind på bilen. Prisen nåede op på $82.000, hvilket i danske kroner er rundt regnet 560.000 kr… I USA starter prisen for en 500L ved $19.345 (ca. 130.000 kr.). Pengene blev doneret til det romersk-katolske ærkebispedømme i Philadelphia.

Under sin rejse i USA kørte paven i seks forskellige biler, så nu venter vi blot på at se, hvor himmelhøjt de andre biler kan blive solgt.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group | Cookiepolitik