1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi viser ny S4 i Frankfurt
2

Audi viser ny S4 i Frankfurt

Audi viser ny S4 i Frankfurt
0
2

Audi S4 og S4 Avant er vist ved Frankfurt Motor Show med en 3-liters sekscylindret TFSI-motor.

Motoren i den nye S4 yder 354 hk og yder 500 Nm fra 1.300-4.500 omdrejninger i minuttet. Dermed kan den accelerere fra 0-100 km/t på blot 4,7 sekunder, hvilket er 0,3 sekunder hurtigere end den gamle model. Gearkassen er desuden en ny ottetrins tiptronic automatgearkasse.

For at sende kræfterne i jorden på den mest effektive måde, gør S4’eren brug af quattro-firehjulstrækket. 60 % af momentet går til bagakslen og de resterende 40 % til forakslen. Systemet kan dog fordele op til 70 % foran og 85 % bagtil – dermed skulle man gerne kunne lave nogle hurtige omgangstider på racerbanen.

Den nye Audi S4 bygger på et letvægtsdesign og masser af teknologi. Vægten er holdt nede på 1.630 kilo (1.675 kg for Avant-modellen). Dette er en markant forbedring ift. den gamle model, der vejede fra 1.825 kilo i køreklar vægt!

Læs også:  Bilteknologi: De nyeste avancerede sikkerhedsfunktioner

S-modellens sportsundervogn er nyudviklet, og ift. den almindelige A4’er er S4’eren 23mm lavere. Samme højde gælder for undervognen med aktiv støddæmperregulering som ekstraudstyr. Giver man den fuld gas på ekstraudstyrslisten, kan man desuden vælge et variabelt hastighedsafhængigt dynamisk styretøj.

Designmæssigt er der også en række forandringer. Matrix LED forlygterne er bl.a. på ekstraudstyrslisten, hvis S4’eren skal se ekstra skarp ud. Indvendigt kan S4’eren også blive særdeles lækker, hvis man tilføjer lidt fra ekstraudstyrslisten. Giver man den gas finder man S-sportssæder i nappa-læder og alcantara, masser af S4-logoer, Audi virtual cockpit og det store 8,3″ navigation plus system.

Køreassistentsystemerne vil inkludere active lane assist, adaptive fartpilot, Stop&Go, cross traffic assist, collision avoidance og turn assist.

Audi S4 vil blive leveret fra starten af 2016.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren