1. Home
  2. Artikler
  3. Audi viser vildt multikoncept

Audi viser vildt multikoncept

Audi viser vildt multikoncept
0
0

Én Audi til det hele i fremtiden

Audi er godt i gang med at bevise, at man måske godt kan have mel i munden og blæse alligevel. Konceptet PB18 er både banebil, langtursvogn, elektrisk drevet og selvkørende

 

PB18 e-tron lyder navnet på den nye konceptbil fra Audi, og den må være den våde drøm for enhver, der er miljøbevidst til fingerspidserne men også elsker hurtige biler. Bilen fra Audi er baseret på teknologien fra de sejrrige biler i Le Mans, og navnet henviser da også til det teknologiske DNA, som bilen deler med den succesfulde LMP1 racer Audi R18 e-tron.

Bilen PB18 e-tron er skabt som en køremaskine til racerbanen og til vejen, men som vi er vant til det er det naturligvis føreren, der styrer og træder på speederen eller bremsen. Men det specielle er, at føreren sidder i et cockpitskal, der kan forskydes til siden. Når man kører alene, kan skallen placeres i midten – og det er det perfekte sted for racerkørsel. Når førerens skal skydes til siden, bliver PB18 e-tron derimod styret som en konventionel bil med  et ekstra passagersæde.

Læs også:  Ny Mercedes-AMG GT 63 S E Performance imponerer

Vejer ikke meget

Audi PB18 e-tron har en centermotor, så føreren er placeret langt fremme. Bilens tyngdepunkt ligger dermed bag sæderne og foran bagakslen, hvilket er til fordel for køredynamikken. Dette involverer dog ikke selve motoren som i en bil med konventionel drivlinje, men derimod batteripakken.

Alligevel er det en letvægtsbil, for med en blanding af bl.a. aluminium og carbon, som er kombineret med det innovative og forholdsvis lette solid-state-batteri, vejer Audi PB18 e-tron mindre end 1.550 kg.

Colour: Circuit greyPB18 e-tron er 4,53 meter lang, 2 meter bred, kun 1,15 meter høj og med en akselafstand på 2,70 meter og bilens design minder om en shooting brake koncept – en blanding mellem en coupé og stationcar. Det giver også 470 liter bagageplads, der ellers normalt er meget begrænset i sportsvogne.

Læs også:  Ny Miljøzonelov: Nu bliver det ulovligt at køre i disse danske byer uden partikelfilter

Med tre kraftige elmotorer – en foran og to bagtil bliver Audi PB18 e-tron til en sand quattro. Den samlede effekt er 500 kW– det svarer til ca. 670 hk, men det kan med boost-funktionen midlertidigt nå op på 570 kW (764 hk). Det drejningsmomentet er 830 Nm, og det muliggør acceleration fra 0 til 100 km/t på omkring 2 sekunder – en hastighed, der kun adskiller sig marginalt fra LMP1 prototypen.

En fuld opladning giver mulighed for en rækkevidde på over 500 kilometer iht. WLTP-kørecyklus, og batteriet er på forhånd designet til opladning med en spænding på 800 volt. Det betyder, at batteriet kan oplades fuldt ud på cirka 15 minutter.

Konklusionen er klar: Selv de hårdeste kritikere må efterhånden begynde at løbe tør for argumenter mod elbiler.

Læs også:  Sådan Kører Du Længere på Literen: Økonomisk kørsel