Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Sort BMW M3 sedan med guldne fælge på grå studiebaggrund

BMW M3 fylder 30: Her er jubilæumsmodellen

1. juni 2016
|
Premiere

BMW introducerer en speciel BMW M3 “30 Jahre” special edition med Competition-pakken.

En af datidens hurtigste biler og nutidens samlerobjekter, BMW E30 M3, har i år 30 års jubilæum. I forbindelse med dette introducerer BMW en special BMW M3 “30 Jahre” special edition, og inkluderer blandt andet Competition-udstyrspakken.

Farven på bilen er denne “Macao Blue”-metallak, som eksklusivt er landet på 30 Jahre-modellen. Det var nemlig den farve, den oprindelige M3 blev introduceret i, og den er altså blevet fundet frem igen efter 30 år. Tilmed er den udstyret med en række sorte detaljer over hele bilen samt sorte chrome-rørhaler på udstødningen.

“30 Jahre M3”-logoer finder vi over hele bilen, og den ruller på et sæt store 20”-alufælge. Også i kabinen ser vi “30 Jahre M3” broderet i nakkestøtterne, og forsæderne er af Merino-læder i et to-tonet farveskema. Der er en pokkers masse carbon herinde samt seler med BMW M-striber.

Bilen kommer med BMWs Competition-pakke, som gør at den opgraderede 3.0-liters TwinTurbo seks-cylindrede M3 har 450 hestekræfter med enten en 6-trins manuel gearkasse eller 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse tilkoblet. 0-100 km/t er klaret på lige omkring fire sekunder.

Produktion er begrænset til blot 500 eksemplarer.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik