Home Bilmærker Alfa Romeo Giulietta fejrer 60 års fødselsdag
0

Giulietta fejrer 60 års fødselsdag

Giulietta fejrer 60 års fødselsdag
0
0

Den første Giulietta så dagens lys i 1954, og det betyder den smarte italiener nu har 60 års fødselsdag/jubilæum.

Da Giulietta blev introduceret i 1954 fandtes der ikke en lignende standardbil med de mekaniske egenskaber og den høje ydeevne, som netop Giulietta kunne præstere. Premieren var på biludstillingen i Torino i 1954 med Giulietta Sprint, som dengang var uden sidestykke i sin samtid, hvad angår ydelse og tekniske egenskaber. I forbindelse med lanceringen af Giulietta Sprint ser også en ny motor dagens lys – ”bialbero”-motoren med dobbelt overliggende knastaksler, der i dag anses som en af de vigtigste motorer i Alfa Romeos historie. Motoren var i ren aluminium og var udviklet med udgangspunkt i filosofien bag racerkørsel, hvilket resulterede i maksimal ydeevne, lethed og pålidelighed. Sammen med den designmæssige tilgang betød det, at Giulietta Sprint kunne opnå en tophastighed på 165 km/t– en dengang uhørt hastighed i klassen.

Læs også:  Sådan sætter du selv vinterdæk på bilen

Efter Sprint kom den endnu kraftigere Giulietta Sprint Veloce i 1956, som ved sin debut ved det legendariske Mille Miglia-race indtog en 11. plads, kun overgået af modeller, som var dobbelt så stærke. Og Giuliettas unikke mekanik og ydeevne fik endnu en gang sat trumf på med designperlen Giulietta Spider, som blev udviklet specifikt til det amerikanske marked. Efter salget af de første 600 biler kunne amerikanerne dog ikke længere have den for sig selv, og Giulietta Spider blev herefter også lanceret i Europa og resten af verdenen.

Senere kom Giulietta Turismo Internazionale og Giulietta Sprint Speciale – bedre kendt som “SS” – der sammen med sit elegante, tidsløse design kunne fremvise en 1,3 liters bialbero-motor nu med hele 100 hk, hvilket resulterede i en tophastighed på 200 km/t.

Læs også:  Bilsalget sætter markant rekord

Alfa Romeo har markeret 60 års jubilæet med den faceliftede Giulietta QV, hvor motoren er en ny i aluminium. Nutidens Giulietta er stærkt inspireret af Alfa Romeos legendariske sportsvogn, Alfa Romeo 8C Competizione.

I øjeblikket kan man privatlease en Giulietta med 170 benzinheste for 3.495 kr. om måneden med 25.000 kroner i udbetaling.