1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er den nye Skoda Octavia
0

Her er den nye Skoda Octavia

Her er den nye Skoda Octavia
0
0

Den nye Skoda Octavia er blevet spottet stort set camouflagefri, før afsløringen i november.
Den helt nye Skoda Octavia vil blive afsløret næste måned.
Bilen er den fjerde i rækken til at anvende VW Gruppens nye MQB platform, efter den nye Volkswagen Golf, SEAT Leon samt Audi A3.

Den nye Octavia vil også være den længste bil på platformen indtil videre. Golf, A3 Sportback og Leon med fem døre måler henholdsvis 4,1999mm, 4,292mm og 4,315mm. Skoda Rapid, der vil befinde sig under Octavia i modelrækken, måler 4,483 og SuperB er 4,838mm lang.

Det er ensbetydende med, at Octavia vil være omkring 4,650mm lang, takket være bagenden i sedan-stil, der vil rumme et større bagagerum.

Premiere i 2013

Den helt nye Octavia, der her ses næsten uden camouflage, vil følge designsproget som dikteret af ‘Vision D’ konceptbilen, nøjagtig som Skoda Rapid gør det.
Som det kan ses fra spionbillederne, har Octavia samme slanke C-stolpe, smalle forlygter og en mere dramatisk motorhjelm.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Interiøret vil få et gevaldigt kvalitetsmæssigt løft, i forhold til den mere budget-orienterede Rapid.
Skoda Octavia forventes selvsagt at være billigere end udgaverne fra VW og Audi, men det er endnu uvist hvorvidt Seat Leon vil være billigere eller dyrere

Bilen vil blive vist frem for offentligheden ved Geneve Motor Show i 2013.