1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kinesiske Hawtai Motor Group redder Saab
0

Kinesiske Hawtai Motor Group redder Saab

Kinesiske Hawtai Motor Group redder Saab
0
0

Saab har nu igen modtaget en stor pengeindsprøjtning fra en kinesisk bilproducent. I den senere tid har Saab haft store finansielle problemer med manglende likviditet, hvilket de nu får hjælp til at dække.

Det kinesiske bilfirma Hawtai Motor Group har indskudt 150 millioner euro, hvilket er ca. 1,1 milliard danske kroner. Hawtai Motor Group har for den store sum penge nu erhvervet sig 29,9 % af aktierne i Saab.

Den kinesiske bilproducent har i forvejen samarbejde med Hyundai, hvor de netop har fremvist deres nye Hawtai B35(se billedet), som er bygget på Hyundai Sante Fee grundformen. – Hvis man kun kigger på udseendet, så ligner den Porsche Cayenne, og derfor er den også kendt under navnet Hawtai Cayenne.

Udover Hyundai samarbejder de også med den italienske dieselmotorspecialist VM, og tysk ZF som producerer gearkasser.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Planen er også at Saab skal hjælpe Hawtai Motor Group med at lave luksusbiler i fremtiden.

Produktionen af Saab vil komme i gang igen i løbet af denne uge.