1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes C-klasse præsenteret på Detroit
0

Mercedes C-klasse præsenteret på Detroit

Mercedes C-klasse præsenteret på Detroit
0
0

Den nye Mercedes-Benz C-klasse er blevet afsløret til offentligheden ved Detroit Motor Show. Bilen ankommer til Danmark til juni og priserne forventes at stige en kende over den udgående model.

Den nye model, Mercedes’ globale bestseller har fået et dramatisk nyt look både inde og ude, et vægttab på 100kg og et mere effektivt motorprogram der inkluderer en model med under 100g/km CO2-udledning for første gang nogensinde i segmentet.

Andre højdepunkter i den nye W205-generation af C-klassen inkluderer muligheden for luftaffjedring (også første gang i segmentet), et mere dynamisk chassis, større anvendelse af aluminium i karrosseriet og en hel række avancerede førerassistent-systemer, der er delt med den for nyligt afslørede S-klasse.

Som platform for den nye C-klasse er en ny, letvægts modulær baghjulstrukken MRA (Mercedes Rear-drive Architecture) platform, der vil danne basis for alle essentielle baghjulstrukne modeller fra C-klassen og over, inklusiv sedan og SUV-modeller.

Den nye platform vil brede sig fra C-klasse modelprogrammet der med tiden vil omfatte stationcar, coupé og AMG-varianter samt en ny cabrioletudgave og 4Matic firehjulstrukne modeller.

Den nye C-klasse er 4686mm lang, 1810mm bred og 1442mm høj og er dermed voksen i længden og bredden med henholdsvis 95mm og 40mm og er blevet 5mm lavere. Akselafstanden er 80mm længere.

Den øgede størrelse skyldes Mercedes’ nylige introduktion af CLA; en model der i høj grad matcher den nuværende C-klasse rent længdemæssigt. Femte generation af C-klasse er således vokset længere og bredere for at distancere bilen fra CLA.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Visuelt har den nye C-klasse en del til fælles med den seneste S-klasse og den for nyligt faceliftede E-klasse, samt den mindre A-klasse familie. Den følger Mercedes ’sensual purity’ designfilosofi med klassiske baghjulstrukne sedanproportioner med en lang kølerhjelm og tilbagetrukken kabinen. Mercedes designhold hævder at være inspireret af de klassiske Streamliner-modeller fra 1920’erne og 30’erne og har presset bilens hjul ud i hjørnerne og mere flydende linjer.

Denne bløde behandling, der har undgået skarpe kanter og linjer på for og bagende har medvirket til at skabe C-klassens lave vindmodstand på 0.24 CW, der er den bedste i klassen. Resultatet er en mere moderne C-klasse, som Mercedes håber vil appellere til et væsentligt yngre publikum uden at frastøde den traditionelle C-klasse kunde.

Den nye look for det moderne og luksuriøse interiør er en kæmpe omvæltning fra tidligere. Det store instrumentbræt omfavner kabinen og er en kombination af detaljer fra A-klassen og S-klassen, med tre centrale cirkulære ventilationsdyser, minimalistisk design på midterkonsollen og væsentligt forbedret materiale og samlekvalitet.

En fritstående skærm på toppen af instrumentbrættet viser nøgleinformationer og infotainmentsystemet og kontrolleres ved hjælp af en standardmonteret drejeknap eller en touchpad der er tilgængelig som ekstraudstyr, der anvender smartphone-lignende betjening.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

På bagsædet betyder den længere akselafstand at bagsædepassagerer får 25mm mere benplads, men forhøjelsen i bredden gavner pladsen i bagagerummet, der er fem liter større end i den foregående C-klasse med 480 liter.

Strukturen i den nye C-klasse er nu næsten 50 % aluminium, hvilket har bevirket en vægtreduktion på op til 100kg fra model til model. Det gavner ikke kun brændstoføkonomien, men også dynamikken og affjedringskomforten samt sikkerheden i bilen.

C-klassens chassis er blevet finjusteret for at tilbyde en mere sporty og dynamisk køreoplevelse uden at gå på kompromis med komforten. Stivheden i karrosseriet er øget med omkring 20 %.

Affjedringen består af et fire-link setup foran og fem-link arrangement bag. Et stålaffjedringssystem med selektiv affjedring er standardmonteret i tre forskellige udgaver, inklusiv en sportsaffjedring der er sænket med 15mm i AMG Line-modellerne.

Den største nyhed på affjedringsfronten er muligheden for AirMatic luftaffjedring, for første gang i C-klassen og i klassen. Det fuld adaptive, selvjusterende system tilbyder fire forksellige indstillinger, fra Comfort til Sport+ eller tillader chaufføren at finindstille sine præferencer i Individual-funktionen. Styretøjet er elektro-mekanisk og er hastighedsafhængigt.

Alle motorer i C-klassen er Euro 6-kompetente, kommer med stop-start som standard og tilbyder op mod 20 % bedre brændstoføkonomi end forgængeren

Motorprogrammet fra lanceringen inkluderer en 170-hestes 2.1-liters turbodiesel i C220 Bluetec, en 155-hestes 1.6-liters benzin i C180 og en 185-hestes 2.0-liters benzin i C200.

En række af andre motorer vil være tilgængelige kort efter lanceringen, inklusiv en ny 1.6-liters turbodiesel der er udviklet i samarbejde med franske Renault. Den vil blive tilbudt med ydelser på enten 115 eller 135 heste og vil sænke C-klassens CO2-udledning under 100g/km i sin mest miljøvenlige form. Andre varianter af den velkendte OM651 2.1-liters turbodiesel vil følge i kølvandet, med ydelse fra 115 heste til 204 heste.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Benzinprogrammet vil blive udvidet med yderligere versioner af M274 motorer, der er velkendt fra A-klassen. I C-klassen vil motoren blive tilbudt med ydelse op til 240 heste. En V6 kompressormotor med op til 340 heste planlægges i øjeblikket.

C-klassen vil blive tilbudt i en C300 Bluetec Hybrid version, der anvender en 2.1-liters turbodiesel motor med en elmotor og leverer 25,6 km/l. Fra 2015 er der planlagt en plug-in benzinhybrid i C350.

To gearkasser vil blive tilbudt: en sekstrins manuel eller en syvtrins dobbeltkoblings automatgearkasse. Mercedes’ nye nitrins automatgearkasse forventes også introduceret inden længe. Baghjulstræk er standard mens firehjulstræk tilbydes senere på året.

En række teknologiske indslag fra S-klassen vil også blive tilbudt i C-klassen. Disse omfatter delvis mulighed for autonom kørsel ved lave hastigheder i trafikpropper, sammen med styreassistent, vognbaneassistent og parkeringsassistenter.