1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Mød A7 Sportback h-tron quattro
0

Mød A7 Sportback h-tron quattro

Mød A7 Sportback h-tron quattro
0
0

I forbindelse med Los Angeles Motorshow 2014 viser Audi den nye A7 Sportback h-tron Quattro, hvor h står for brint.

De afgørende forskelle befinder sig under motorhjelmen på A7 Sportback: Brændselscellen i Audis teknologiske konceptbil er monteret forrest i bilen som i en konventionel A7 Sportback med forbrændingsmotor. Da udstødningssystemet udelukkende udleder vanddamp, er det fremstillet af vægtbesparende kunststof.

Ved kørsel på brændselscelle bruger A7 Sportback h-tron quattro kun ca. 1 kg brint på 100 km kørsel – energiindholdet svarer til 3,7 l benzin. Tankvolumenen giver mulighed for en rækkevidde på over 500 km.

En optankning varer – som for en bil med forbrændingsmotor – kun ca. 3 min. Et batteri med en kapacitet på 8,8 kWh giver en ekstra rækkevidde på op til 50 km, og batteriet oplades via rekuperation eller alternativt også via en stikdåse. Som plug-in-hybrid sikrer A7 Sportback h-tron quattro sig hermed fremover en vigtig rækkeviddereserve.

Læs også:  Hvorfor skal man slå nummerpladen op, inden køb af brugt bil?

“A7 Sportback h tron quattro er en ægte Audi – sportslig og effektiv på samme tid. Med sin e-quattro-konstruktion trækker den på alle fire hjul med to elmotorer”, forklarer Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, der er Audis øverste chef for den tekniske udvikling. “Med konceptbilen h-tron viser vi, at vi også mestrer brændselscelleteknologien. Så snart markedet og infrastrukturen er klar til det, kan vi starte serieproduktionen op”.

Audi A7 Sportback h-tron quattro sprinter fra 0-100 km/t på 7,9 sekunder med trækkraften fra 540 Nm. Vægten på bilen er 1.950 kilo og tophastigheden er 180 km/t.

tags: