1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Niro får knap 500 km. på en opladning
0

Niro får knap 500 km. på en opladning

Niro får knap 500 km. på en opladning
0
0

Hvis priserne bliver rigtige, står Kia med en potentiel storsællert, når deres 100 pct. el-drevne Niro kommer på markedet sidst på året.

Så for katten. Nu sker der for alvor noget på el-bilsmarkedet. Kia har længe varslet, at deres kommende Kia Niro skulle have en lang rækkevidde – nu er der endelig kommet et officielt tal på, og det skuffer ikke. Den helt nye KIA e-Niro kommer nemlig til at give sin brugere en rækkevidde på op til 485 kilometer* på en enkelt opladning, når bilen kommer til salg i Europa i slutningen af 2018. e-Niro er KIAs første komplet eldrevne crossover, og i forvejen har Kia så stor succes med sine hybridbiler, at de har svært ved at skaffe biler nok til deres kunder.

Op til 615 km.

Den officielle rækkevide er udregnet efter den nye standard WLTP, når bilen er udstyret med det højtydende 64 kWh litium-ion-polymer-batteri. I WLTP-testen med bykørsel har e-Niro vist en rækkevidde på helt op til 615 km, hvilket er mere end mange benzinbiler. Med en 100 kW-lynoplader, som der endnu kun er ganske få af i Danmark, tager det 54 min. at oplade e-Niros 64 kWh batteri til 80 % af kapaciteten, og det gør for alvor bilen interessant.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

For selv om der ikke er kommet priser på bilen endnu, så kan vi regne håbe på, at den ikke bliver dyrere end Kia Niro-topmodellen Advance, som lige nu står til 309.900 kr. Det bliver i så fald prisen med bilens standardmæssige batteripakke på 39,2 kWh, som giver føreren en rækkevidde på op til 312 km på en fuld opladning (ved blandet kørsel i henhold til WLTP).

Dermed skuffer e-Niro os ikke, og den bliver en ganske bemærkelsesværdig tilføjelse i et dansk el-bilsmarked, som skriger på forandring (synes alle andre end et politisk flertal på Christiansborg).

To versioner – begge med forudseende udstyr

Den nye e-Niro kommer til at supplere de eksisterende hybrid- og plug-in hybrid-versioner af Niro, der er solgt i over 200.000 eksemplarer på verdensplan siden introduktionen i 2016. Indtil nu er der solgt over 65.000 eksemplarer af hybrid-crossoveren i Europa.

Læs også:  Škoda Enyaq kåret til årets brugtbil 2024

Modeller med 64 kWh-batteripakken har en motorydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 395 Nm – det gør e-Niro i stand til at accelerere fra 0-100 km/h på kun 7,8 sek. Den mindre batteripakke på 39,2 kWh er kombineret med en 136 hk motor, som ligeledes har et drejningsmoment på 395 Nm, og den kombination giver bilen en acceleration fra 0-100 km/h på 9,8 sek. Ligesom Niro Hybrid- og Plug-in Hybrid-versionerne er e-Niro forhjulstrukket.

e-Niro kommer i øvrigt med en række teknologier, der forbedrer batteriets effektivitet og øger bilens rækkevidde – det drejer sig blandt andet om et regenererende bremsesystem, Coasting Guide Control (CGC) og Predictive Energy Control (PEC), som Audi også præsenterer i sin nye e-tron, som vi også skriver om på Bilsektionen.dk. Teknologierne gør det muligt for føreren at genoplade batteripakken og maksimere bilens rækkevidde, når bilen ruller eller bremser. CGC og PEC er forbundet med navigationssystemet og systemet foreslår, hvornår førerne kan lade bilen rulle for at genindvinde ekstra energi.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

Hvis prisen bliver rigtig og Kia kan skaffe biler nok, kan Kia potentielt revolutionere bil-markedet i Danmark – det bliver ekstremt interessant at følge med i.