Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Hvid Kia Optima hybrid sedan fotograferet oppefra på grå asfaltergrund, viser siden og fronten af køretøjet

Ny KIA Optima med usædvanlig meget udstyr fra 329.999 kr.

13. februar 2016
|
Premiere

KIA er klar til at lancere den nye Optima, der har fået et friskere design og en mere raffineret kabine samt mere kabineplads.

Ved lanceringen er motorvalget ganske overskueligt. Der er blot en 1,7 liters CRDI dieselmotor med 141 hestekræfter. Denne motor kan så vælges med to forskellige udstyrsniveauer samt med manuel gearkasse eller automatisk.

Priserne starter ved 329.999 kr. og går op til 394.999 kr. for topmodellen.

Udstyrsniveauerne hedder Vision og Advance mens automatgearkassen hedder DCT. Standardudstyrsniveauet inkluderer bl.a. 7” infotainment med navigation, automatisk nedblændeligt bakspejl, bakkamera, Bluetooth, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, læderrat og lædergearknop, regnsensor, sædevarme foran, varme i rattet, 16” alufælge, LED kørelys, parkeringssensor for og bag og mange andre ting. Opgraderer man til Advance får man yderligere bl.a. 17 alufælge, Xenon forlygter, LED baglygter, supervision cluster i farve, LED tågelygter foran, soft og kunstlædersæder og diverse andre eksteriør og interiørdetaljer.

Læs mere om den nye KIA Optima her.

Senere vil også en GT-Line og GT modeller blive præsenteret. Disse forventes fremvist i tredje kvartal af 2016, ligesom vi også venter på en mere innovativ Optima Hybrid, som får sin verdenspremiere ved Geneve Motor Show i starten af marts – altså næste måned.

Vigtigst af alt er måske stationcarmodellen af Optima, som forventes til Danmark i løbet af efteråret.

Den nye KIA Optima lander hos de danske KIA forhandlere ultimo april / primo maj.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik