Home Bilnyheder Ny Porsche 911 Turbo S med mere spark i end nogensinde før
0

Ny Porsche 911 Turbo S med mere spark i end nogensinde før

Ny Porsche 911 Turbo S med mere spark i end nogensinde før
0
0

Porsche 911 er efterhånden ved at være en moderne klassiker med mere end 50 år på bagen. Designet har ændret sig siden da, men formen har altid holdt ved. Det gør den stadig, i det den nye 911 Turbo og Turbo S her til morgen blev præsenteret.

Bi-turbo med mere spark i end nogensinde før

Turbo og Turbo S er ”toppen af poppen” i 911-serien, og nu er de blevet mere kraftfulde end nogensinde før. Begge modellers performance forøges med 20 hestekræfter, således Turbo-varianten nu producerer 540 hestekræfter og Turbo S-varianten utrolige 580 hestekræfter. Begge modeller er udstyret med en sekscylindret biturbo-motor med et slagvolumen på 3.800 cm3, som er placeret bag sæderne.

Og med sin 7-trins PDK-gearkasse sprinter de bare derudad. PDK-gearkassen er Porsches dobbeltkoblingsgearkasse, og sammen med et aktivt firehjulstræk er den ”lille” 540-hestes Turbo-variant i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på blot tre sekunder rent. Når Turbo-varianten når til 320 km/t, er der dog ikke mere at give af. Holder du af at køre stærkere, skal du have fat i den kraftigere Turbo S-variant.

Læs også:  Fem ting du skal vide om den nye porsche 911

Den har 580 hestekræfter og er i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på blot 2,9 sekunder, før den topper ved 330 km/t. Det er 12 km/t mere end forgængeren, og det er trods alt værd at tage med. Den forøgede ydeevne i begge modeller opnås blandt andet igennem ændrede indsugningskanaler i topstykket, nye indsprøjtningsdyser og et øget brændstoftryk.

Ikke nok med det så er begge modeller også udstyret med en såkaldt ”Dynamic Boost”-funktion, som er med til at forbedre bilens respons. Den er med til at bibeholde ladetrykket ved belastningsændringer, således motoren som sagt bliver mere responsiv og motoren reagerer uden forsinkelse. Det er opnået ved, at det kun er brændstofindsprøjtningen der afbrydes, mens gasspjældet forbliver åbent.

Skarpere design med nye karakteristika

Det er tydeligt at se, at de største ændringer er foregået under bagklappen, hvor motoren ligger, men med det sagt har man alligevel også foretaget sig nogle designmæssige ændringer. Starter vi med bagenden kan det nævnes, at den nye 911 Turbo S er udstyret med en ny spoiler. Nye baglygter og luftudtag samt ny-designede rørhaler til udstødningen finder du ligeledes bagpå.

Læs også:  BMWs nye X5-hybrid kører 80 km på ren el

Har du et godt øje for fælge, lægger du måske også mærke til, at fælgene både foran og bagi er blevet bredere med en halv tomme på 911 Turbo. 11.5 J x 20” bagi og 9 J x 20 foran således den nu matcher målene på den større Turbo S.

Begge modeller er udstyret med nye LED-forlygter og et nyt sæt fælge, som aldrig er set før, men som faktisk ser enormt godt ud på modellerne her.

Sport Chrono-pakken er standard

I kabinen finder du det nye GT Sport-rat med en diameter på 360mm. Det minder utilgiveligt meget om rattet i den store 918 Spyder, og du har på rattet mulighed for at skifte mellem fire forskellige modes herunder Normal, Sport, Sport Plus og Individual. Som en ny feature finder du på rattet også en ”Sport Response”-knap, som ved et enkelt tryk forstærker motoren og gearkassen for den bedste performance og respons. Brug blandt andet funktionen ved overhaling.

Læs også:  Corolla er nu klar til Danmark

”Porsche Stability Management (PSM)” i Turbo-modellerne har også fået et nyt PSM Sport-mode, som ved et tryk på en knapt ligeledes smider hele systemet i et sportsmode, uafhængigt af hvilken mode (Normal, Sport, Sport Plus eller Individual) du er i. PSM-køreprogrammet gør det muligt at nå længere mod grænsen i bilen.

911 Turbo har ved blandet kørsel et brændstofforbrug på 11.0 km/l, 8.5 km/l ved bykørsel og 13.3 km/l ved landevejskørsel. Tallene for 911 Turbo S fuldstændig identiske.

Priserne starter ved 3.367.375 kr. for 911 Turbo. 911 Turbo Cabriolet koster fra 3.623.925 kr. og vil du op i en 911 Turbo S, starter priserne for Coupéen her ved 3.919.810 kr. og 4.176.462 kr. for cabriolet-varianten. De kan allerede nu bestilles ved hhv. Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland.