1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Porsche Panamera: Nu med mere power

Porsche Panamera: Nu med mere power

Porsche Panamera: Nu med mere power
0
0

Porsche har opgraderet Panamera-familien, så GTS-modellerne nu har mere power og meget mere standardudstyr

GTS står hos Porsche traditionelt set for Gran Turismo Sport. Og det bliver for alvor gældende i nyeste udgave af Panamera- En fire-liters V8-biturbomotor med 460 hk, ekstra dynamiske undervogne og masser af standardudstyr bliver blandt kendetegnene for de nye Porsche Panamera GTS-modeller, som er på vej i handlen.

Biturbomotoren er nu udstyret med benzinpartikelfilter og overgår forgængermodellen med 20 hk og 100 Nm – og derfor accelererer Panamera GTS og Panamera GTS Sport Turismo i kombination med den standardmonterede Sport Chrono-pakke fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek. Tophastigheden ligger på 292 henholdsvis 289 km/t. Alligevel er brændstofforbruget acceptabelt: Ved blandet kørsel heder det 9,7 km/l med CO2-udledning på 235 g/km. Samme tal for Panamera GTS Sport Turismo er 9,4 km/l og 242 g/km.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

Derudover bliver der også som standard den 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse PDK til firehjulstræksystemet Porsche Traction Management (PTM) – det er ellers ekstraudstyr i de andre Panamera-varianter.

Meget mere udstyr

De nye Panamera GTS-modeller har i forhold til forgængermodellen et markant opgraderet standardudstyr. Sport Design-pakken med ny underdel til front og bagende i sort og andre mørke detaljer giver en ekstra sportslig fremtoning. Fra fabrikken leveres GTS-modellerne med 20” Panamera Design-letmetalfælge. Interiøret er præget af sort Alcantara og eloxeret aluminium. Standardudstyret omfatter det elopvarmede multifunktionssportsrat med skiftekontakter og Alcantara-betræk samt Connect Plus-modulet med omfattende digitale tjenester.

Også alverdens assistentsystemer som Porsche InnoDrive inklusive adaptiv fartpilot samt – for første gang – et head-up-display kan kommende ejere nyde. Sidstnævnte kan konfigureres individuelt og projicerer alle relevante kørselsinformationer direkte i førerens synsfelt i en komplet farvevisning.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Det er første gang af Panamera GTS fås som den familievenlige Sport Turismo. Der hører en stor bagklap, lav læssekant, forøget bagagerumsvolumen. Så du kan dermed køre lynhurtigt på Autobahn med dine børn bagi og en barnevogn i bagagerummet.. Det er da ikke så dumt. Og prisen?

Panamera GTS fra kr. 2.636.175 inkl. moms, afgifter og levering. Pris på Panamera GTS Sport Turismo: Fra kr. 2.693.928 inkl. moms, afgifter og levering.