
Renault bekræfter, at de vil svinge øksen, og er indgået i en process med et konsultationsbureau, der skal nedbringe deres britiske arbejdsstyrke med 30 %.De britiske medarbejdere i Maple Cross, England er i dag blevet informeret om fyringsrunden der vil afskedige 30 % af den 200-mand store arbejdsstyrke i landet.
Ca. 60 medarbejdere forventes afskediget. Nyheden kommer, efter at Renault offentliggjorde, at de ville fjerne Laguna, Espace, Grand Espace, Modus, Grand Modus og Kangoo fra deres britiske lineup. Nyheden kom, efter dårlige salgstal på samtlige modeller i landet. Renault sælger nu kun 6 modeller på det britiske marked, Clio, Megane, Twingo, Scenic samt Grand Scenic
Den franske fabrikant har ydermere varslet et program, der skal reducere størrelsen af deres forhandlernetværk med 30 % ved udgangen af 2013.
Dette vil efterlade 135 forhandlere i landet, der vil sælge Renaults prisbevidste budgetmærke, Dacia, ved siden af de eksisterende Renault modeller senere på året. Hvorvidt vi får den rumænske bil at se i Danmark, vides endnu ikke.