1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Se den nye Porsche Cayenne GTS – Video
0

Se den nye Porsche Cayenne GTS – Video

Se den nye Porsche Cayenne GTS – Video
0
0

Ved biludstillingen i Beijing, Auto China 2012 vil Porsche afsløre den nye Cayenne GTS.

Porsche beskriver den således:

”komfort som en SUV, køreegenskaber som en sportsvogn”

Konceptet med Porsche Cayenne GTS er nemlig bygget efter at få sportslige præsentationer, men da den er baseret på den mere komfortable Cayenne S, så får lidt godt fra begge verdener.

Opskriften til den nye model af mere motorydelse, mere dynamisk kraftudvikling, strammere og sænket undervogn og sportsligt udstyr. Den nye model skal dermed lukke hullet mellem Porsche Cayenne S og Porsche Cayenne Turbo.

420 hestes V8-motor

Motoren i den nye Porsche Cayenne GTS er en optimeret 4.8 liters V8 med 420 hk. Motoren er den samme som i Cayenne S, hvor den yder 400 heste, men i GTS-modellen er den blevet optimeret med 20 ekstra hestekræfter.

Læs også:  Singapore Slingshot: En rekordtur for Porsche Taycan

Gearkassen er den otte-trins Triptronic S og med integreret start-stop-funktion viser Porsche også, at der skam er tænkt på miljøet. – Det gennemsnitlige brændstofforbrug er hele 9,3 km/l!

Kigger man på præstationerne er de også stærke, da den klarer 0-100 km/t på 5,7 sekunder, mens 0-160 km/t tager 13,3 sekunder. Tophastigheden er 261 km/t.

Strammere undervogn

For at give en bedre køredynamik er undervognen også ændret, da den er strammet op med bl.a. Porsche Active Suspension Management, mens karosseriet er sænket 24mm i forhold til Porsche Cayenne S.

Du kan kende Cayenne GTS på…

Frontdesignet som er hentet fra Porsche Cayenne Turbo, mens både ruderammer og lister er lakeret i sort højglans, sideskørterne er mere fremtrædende, bredere skærmkasser og en karakteristisk tagspoiler med dobbelt-vinge-profil.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Indeni er der lagt vægt på en sportslig elegance, hvilket bl.a. bliver skabt af en læderkabine med Alcantara-indlæg, sportssæder med otte-vejs elektrisk justering og massere af andet standardudstyr.

Den kommer til Danmark

Selvfølgelig kommer Porsche Cayenne GTS til Danmark i august 2012, og kan allerede nu bestilles til en introduktionspris på 1.922.607 kr.