1. Home
  2. Bilnyheder
  3. SEAT fordobler fabriksgarantien på Mii!
0

SEAT fordobler fabriksgarantien på Mii!

SEAT fordobler fabriksgarantien på Mii!
0
0

Danskerne er fortsat vilde med minibilerne, og der er rift om de mange kunder, hvorfor bilproducenterne må tilbyde noget specielt for at få opmærksomhed. KIA har syv års garanti til 150.000 kilometer, og Hyundai tilbyder fem års garanti med ubegrænset kilometer.

SEAT kommer nu ind på banen som den europæiske bil med bedst garanti i klassen! Førhen var der to års fabriksgaranti på Mii, men dette er fordoblet til fire år. Det skal dog nævnes dette gælder op til 80.000 kilometer. Tilbuddet gælder frem til d.1 juli 2014.

Dermed er der intet nyt underligt sædebetræk eller indfarvede dørhåndtag som skal fange din opmærksomhed, men der i mod en større sikkerhed ved køb af bilen.

“At vores Mii har nydt så stor succes skyldes flere ting. Men en af de afgørende faktorer er, at det kun er størrelsen og ikke kvaliteten, man skal gå på kompromis med. Det vil vi gerne understrege endnu mere og fordobler derfor garantiperioden på SEAT Mii fra to til fire år eller 80.000 km”, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør hos SEAT Danmark.

SEAT Mii koster fra 84.900 kr., og det inkluderer nu også centrallås og el-ruder til samme pris som før – udover de to års ekstra garanti. Motoren er en 60 hestes trecylindret, der er angivet til 24,4 km/l.

tags: