1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise
0

Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise

Slip hænderne fra rattet, når du cruiser på motorvejen med Ford BlueCruise
0
0

Ford Danmark annoncerer med stolthed, at Ford BlueCruise nu er godkendt til brug i Danmark, og tilbyder danske bilister en revolutionerende hænderfri kørselsoplevelse. Dette nye system tillader håndfri kørsel på de fleste motorveje i Danmark samt i yderligere 14 europæiske lande, hvilket gør Ford til pioner inden for håndfri kørselsteknologi i Europa.

Ford BlueCruise-teknologien er tilgængelig i alle nye Mustang Mach-E modelår MY23.75 og kan aktiveres direkte fra din FordPass-app. Dette giver Ford-ejere muligheden for at nyde en mere afslappet køreoplevelse på godkendte “Blue Zones” motorvejsstrækninger, der tilsammen udgør mere end 133.000 km på tværs af kontinentet.

“Vi er meget begejstrede for, at Ford BlueCruise nu er godkendt i Danmark og så endda på størstedelen af landets motorvejsnet. Det kommer til at gavne en masse af vores kunder, der ønsker at gøre turen til og fra arbejde mere behagelig, eller som vil anvende BlueCruise i forbindelse med deres ferie og en længere køretur ned gennem Europa,” siger Thomas Aarris, Personbilschef i Ford Danmark.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark
Foto: Ford Danmark

Sådan virker Ford BlueCruise

Ford BlueCruise aktiveres automatisk, når bilen kører ind i en Blue Zone. Systemet styrer bilen, opretholder hastigheden, og tilpasser afstanden til forankørende uden at føreren skal holde hænderne på rattet. Under kørslen er det vigtigt, at føreren fortsat er opmærksom, og teknologien vil gennem kameraovervågning sikre, at øjnene forbliver på vejen.

Prøv BlueCruise gratis

Alle nye og eksisterende Mustang Mach-E ejere kan prøve BlueCruise gratis i tre måneder. Efter prøveperioden er det muligt at abonnere på BlueCruise for 190 kr. om måneden, med mulighed for månedlig aktivering eller deaktivering direkte fra FordPass-appen.

Mere end 342 millioner kørte km med Ford BlueCruise

Inden lanceringen i Europa, har Fords ingeniører testet og perfektioneret BlueCruise gennem næsten en million kilometer i Nordamerika, hvor systemet blev godkendt i 2021. Over 193.000 Ford- og Lincoln-kunder i USA og Canada har anvendt denne teknologi, svarende til over 342 millioner kørte km.