
Men Edge er mest amerikansk. Den er stor og komfortabel og har rigelig plads til fem i bilen. Bagagerummet er stort og overalt i kabinen er der små rum til alt det man ikke lige ved, hvor man skal gøre af. Instrumenteringen ligner det man ser i Mondeo og det er velfungerende, selv om jeg aldrig helt har vænnet mig til mængden af gange man skal trykke på navigationen i en Ford, for at få den til at navigere. Resten er lækkert og lige til at gå til og samlekvaliteten i den store Edge fejler ikke noget.
Materialevalget er ok. Jeg kan kende plastikken fra min egen FIesta. Det er måske lidt ærgerlig i en bil, der koster det fire-dobbelte, men det er ikke dårligt. Det er bare heller ikke rigtig fedt.
Ford Edge Sport har ikke meget af det der ’sport’. Selv om undervognen i ’Sport’ skulle være strammet op, så er det ikke sportslig kørsel , man tænker på bag rattet. Så med mindre navnet skal hentyde til, at den er yderst anvendelig som flyttebil for fodboldhold og hestetrailere, så er navnet misvisende. Edge Sport er til gengæld rar at køre i. Pladsen er god og sæder og affjedring komfortabel. Den automatiske dobbeltkoblinggearkasse og de 210 dieselheste er ikke helt gode sammen, efter min mening. Selv om 210 hk burde være nok, så virker det som om at der er langt fra speederen rammer gulvmåtten til kræfterne bliver overført til hjulene og om sat til acceleration. Så hjælper 450 nm ikke meget, selv om det på papiret er flotte tal.
Fik jeg nævnt at Ford Edge er en stor bil? Som i alle SUV’er sidder man højt og har godt overblik i trafikken. Og foran er der plads til selv de længste ben, lige som der også på bagsæderne er rigelig plads – også til voksne med lange ben. Skal man køre et fodbold hold skal det være et af de små. For i en bil så stor som Edge Sport havde det været fedt med en tredje sæderække, men skal du have det må du vælge S-Max, hvis det skal være en Ford.
Ford har lagt et avanceret permanent firehjulstræk i Edge. Som udgangspunkt trækker forhjulene bilen, men hvert 16. millisekund korrigerer en række sensorer hvor kraften skal hen. Og her kommer baghjulene altså også på arbejde, hvis du accelererer , vejen er fedtet eller du er kommet ud på en mudret markvej. Men selv om systemet er avanceret er Edge ingen offroader og det er heller ikke meningen med den store Ford. Den klarer med 4×4 og sin store frihøjde at hive traileren over en græsmark og køre gennem sneen ned af en markvej uden du skal bekymre dig. Og det er det, der er pointen.
En tur gennem Sandbjerg i den velhavnede del af Nordsjælland på små snørklede veje, giver ikke meget fornøjelse i Edge. Den hører hjemme på motor- eller landevej og det er her den gør det godt. Den store bil ligger klippefast på vejen. Man svæver af sted og suger småhuller og bump op og med fartpiloten sat, er det bare at pege den markante Ford-snude mod rejsemålet og komme afsted. Pladsen og den komfortable opsætning gør at du sagtens kan holde ud at sidde der i lang tid.
Med til at gøre kørslen behagelig er automatisk nødbremse, skiltegenkendelse, lane-assist og tilkøber man en adaptiv fartpilot kan man ikke ønske sig mere, selv om den ’kun’ virker ned til 20 km/t., hvorefter man selv må styre speederen i decideret køkørsel.
Ford Edge Sport er næsten lige så stor som Q7, men Ford skal nok ikke kigge opad på de bedste premium-mærker med nedad og her er der biler som Kia Sportage, Audi Q5 og Volvo XC 60 . Om Ford kan være med der er en smagssag, men Edge er generelt set behagelig, godmodig og stor og det er sådan set rigtig godt.