Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Hvid Toyota Yaris rallybil med nummer 12 på siden, sportsudstyret med rallyudstyr parkeret foran grøn vegetation

Toyota Yaris skal køre rally

17. august 2012
|
Bilmærker, Subaru

Nævner du mærket Toyota vil de fleste hurtigt fortælle dig, at de laver en smule kedelige biler – men det vil Toyota lave om på!

Senest har vi set GT-86 som er udviklet i tæt samarbejde med Subaru, hvor den er navngivet BRZ. Derudover skal man heller ikke glemme Toyotas deltagelse i Le Mans 2012, hvor de indsamlede erfaring.

Klar til rally

Nu melder Toyota sig dog også ind i rally-kampen, hvilket i første omgang sker med den populære Yaris. Rallymodellen er selvfølgelig modificeret og hedder Yaris R1A, da den skal deltage i den lille klasse med R1A reglementet.
Motoren er den samme 1,33 liters benzin som vi kender fra gademodellen, da det kun er tilladt at lave få ændringer under motorhjelmen grundet reglementet.

Det meste af modificeringen består af racerudstødning, katalysatorsystem, ændret gearing, motorsportsaffjedring med justerbare fjedre og justerbar frihøjde. I rally er sikkerhed også specielt vigtigt, hvorfor der er bl.a. også er bundplade, brændstoftank, brændstofsystem, brandslukker, rallysæder og hovedafbryder til strømmen.

Toyota Yaris R1A vil blive fremvist for første gang d.24-26 august, hvilket er under det tyske ADAC rally.
Ved ADAC rally vil Yaris R1A være åbnerbil, hvorfor den skal gennemkøre alle prøver. Chaufføren som både skal teste banen og den nye Toyota rallymodel er kvindelige Isolde Holderied, som er tidligere fabrikskører i det tyske rallymesterskab.

Toyota fortæller yderligere R1A kun er første skridt mod, at de vil levere økonomisk fornuftige og sjove racerbiler til private. Prisen for Yaris R1A bliver 170.000 kr. uden afgifter.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik