1. Home
  2. Bilmærker
  3. Alfa Romeo
  4. Tuningsfirma får fingrene i Alfa Romeo 4C
1

Tuningsfirma får fingrene i Alfa Romeo 4C

Tuningsfirma får fingrene i Alfa Romeo 4C
0
1

Tuningsfirmaet Zender har fået fingrene i den søde lille Alfa Romeo 4C, der charmerer alle med sine former. Vi har tidligere testet Alfa Romeo 4C, og 4C’eren er en af de biler på markedet, som giver den mest ultimative sportsbilsoplevelse – og så faktisk til en relativ lav pris, hvis man tager præstationerne og køreegenskaberne i betragtning.

Normalt har Alfa Romeo 4C en tørvægt på 895 kilo, hvilket i kombination med Giulietta QV-motoren på 1,75 liter og 240 hestekræfter gør den ganske tjep. 0-100 km/t tager 4,5 sekunder og topfarten er 258 km/t. Trods den er hurtig, så er det alligevel ikke de præstationer som skinner mest igennem, når man sidder bag rattet. Selve bilens køreegenskaber er nemlig det mest prangende ved bilen, og prismæssigt har 4C’eren ingen konkurrenter.

Zender har dog skåret lidt af vægten, og givet den lidt flere hypper. Samlet set er vægt/effekt forholdet gået fra 3,73 kg/hk til 3,23 kg/hk. Ydelsen er hævet med godt 35 hestekræfter mens vægten er reduceret med 15 kilo til 880 kg. Dermed 275 hk og 400 Nm, hvilket får den fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder mens topfarten også er hævet en smule til 265 km/t.

Alfa Romeo 4C er allerede en let bil, hvilket Alfa Romeo har gjort vha. flere carbondetaljer, trods Alfa Romeo 4C allerede i forvejen i vid udstrækning bruger carbon. Desuden har Zender også gjort de aerodynamiske detaljer lidt mere aggressive, således 4C’eren ikke er helt så nuttet som normalt.

Interiøret er også blevet en smule pænere, da Zender har udstyret kabinen med sort læder, Alcantara og søde syninger.

Læs også:  Vinterklar bil: De vigtigste opgaver for at sikre, at din bil klarer kulden

Du kan se vores videotest af den almindelige Alfa Romeo 4C her: