0
0
USA’s præsident, Donald Trump, har de seneste måneder trukket mange overskrifter med adskillige tolde, senest med en ny og omfattende biltold, der kan ryste den globale bilindustri. Fra den 2. april vil USA pålægge en straf-told på hele 25 procent på importerede biler og en række nøglekomponenter som motorer, gearkasser og elektriske dele. Dermed skruer man voldsomt op fra den tidligere sats på 2,5 procent.
Det markante træk gælder al import – ikke kun fra udvalgte lande – og er en tydelig optrapning i præsident Trumps “America First”-strategi. I første omgang ventes tolden dog kun at få begrænset effekt i Danmark, men globalt set kan den sætte gang i en kædereaktion med uforudsigelige konsekvenser.
Hvad indebærer den nye told?
Den nye told omfatter ikke kun færdigsamlede biler, men også centrale bildele. Det gør den særlig indgribende, fordi bilproduktion i dag er ekstremt globaliseret: Komponenter krydser grænser mange gange, før bilen står færdig.
“Det her handler ikke kun om import af færdige biler. Når tolden også rammer dele og komponenter, påvirker det hele værdikæden,” forklarer Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark. “Produktionsstrømme, der i dag er internationalt integrerede, bliver pludselig mere sårbare.”
Bilproducenter som VW, der producerer biler både i USA og i lande som Mexico, vil blive ramt hårdt, fordi deres forsyningskæder spænder over flere lande. Selvom en handelsaftale som USMCA (USA, Mexico, Canada) delvist beskytter enkelte komponenter fra told, vil mange biler stadig blive pålagt ekstraafgifter, fordi de transporteres frem og tilbage over grænser under produktionen.
Dansk marked upåvirket på kort sigt
Set fra en dansk vinkel er den direkte effekt foreløbig begrænset. Amerikaner-biler fylder meget lidt i det danske bilsalg. Langt størstedelen af de biler, der importeres til Danmark, kommer fra Europa og Asien – særligt Tyskland, Frankrig, Japan og Sydkorea.
“Danske bilkøbere vil næppe opleve mærkbare ændringer på kort sigt,” vurderer Mads Rørvig. “Vores import er i meget lille grad afhængig af amerikansk produktion, og Danmark er ikke eksponeret ift. eksport til indenlandsk amerikansk bilproduktion.”
Samtidig spiller Danmark ikke nogen væsentlig rolle som leverandør af komponenter til bilindustrien i USA. Den primære belastning rammer derfor større industrinationer i Europa og Asien, som i højere grad er integreret i den amerikanske bilproduktion.
Mulige konsekvenser i fremtiden
Selvom Danmark lige nu står på sidelinjen, kan billedet hurtigt ændre sig. Bilproducenter verden over vil være nødt til at reagere – og det kan betyde ændrede produktionsstrategier og nye eksportmarkeder.
Nogle mærker, som Hyundai, har allerede meldt ud, at de vil investere mere i amerikansk produktion. Det kan både mindske deres toldbetaling og sikre en stærkere position i USA. Men det kan også få dem til at sende flere biler til markeder uden toldmur, eksempelvis EU.
Gitte Seeberg, direktør i AutoBranchen Danmark, peger på det potentielle stormvejr, tolden kan skabe: “De nye og højere amerikanske toldmure kan betyde, at nogle bilproducenter vil investere mere i amerikansk produktion Men det kan også betyde, at det pludselig bliver mere interessant for nogle at sende flere biler mod andre markeder som fx EU.”
Told som politisk redskab
Det er ikke første gang, Trump bruger told som politisk pressionsmiddel. Nu antyder han også, at de nye toldindtægter skal bruges til at give skattefradrag på billån – men kun til amerikansk producerede biler. Det er et klart signal om, at målet ikke kun er økonomisk, men også politisk og ideologisk: At fremme amerikansk industri på bekostning af global konkurrence.
USA’s nye biltold markerer en ny fase i global handelspolitik, hvor nationale interesser sætter dagsordenen. Danmark slipper for nu med en mild brise, men globalt kan stormen rykke ved bilindustriens fundament. Den kommende tid vil vise, hvordan resten af verden vælger at reagere – og om det her blot er første skud i en ny handelskrig.
Kilder: Mobility Denmark og AutoBranchen Danmark, via ritzau.