VW og Porsche må tilbagekalde 800.000 biler

26. marts 2016
|
Bilmærker, Volkswagen

Volkswagen koncernen har i forvejen måtte tilbagekalde en stor portion biler grundet den såkaldte dieselskandale. Forskellen er dog, at dieselskandalen var bevidst snyd, mens det denne gang drejer sig om et problem med pedalerne og altså er en fabrikationsfejl.

Fejlen blev opdaget under en intern inspektion, og der er ikke rapporteret nogen ulykker relateret til fejlen.

I alt drejer det sig cirka 800.000 biler, der skal tilbagekaldes. Mere præcist er det 409.477 eksemplarer af Porsche Cayenne og 391.000 eksemplarer af Volkswagen Touareg. Modellerne det drejer sig om at bygget mellem år 2011 og i år.

Fejlen er dog ikke specielt omfattende, og således vil de implicerede Volkswagen ejere kunne få lavet deres biler på cirka 30 minutter. Hertil skal det selvfølgelig siges, at værkstedsregningen dækkes af VW.

Det vides endnu ikke, hvor mange danske biler, som er omfattet af denne tilbagekaldelse.

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group